I denne artikel vil vi behandle emnet Iain Hamilton Grant, som har været genstand for interesse og debat på flere områder. Iain Hamilton Grant har fanget opmærksomheden hos eksperter, fagfolk og den brede offentlighed på grund af dets relevans og indflydelse på forskellige områder af dagligdagen. Gennem historien har Iain Hamilton Grant spillet en afgørende rolle i udviklingen af samfund, kultur og teknologi, hvilket har haft en væsentlig indflydelse på den måde, vi opfatter verden omkring os på. I de følgende linjer vil vi i detaljer udforske de mest relevante aspekter af Iain Hamilton Grant med det formål at give en omfattende og berigende vision af dette meget vigtige emne.
Iain Hamilton Grant Nutidig filosofi | |
---|---|
Født | 21. november 1963 (61 år) ![]() Bristol, Storbritannien ![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | University of Reading University of Warwick |
Tilknyttet | Cybernetic Culture Research Unit ![]() |
Fagområde | Naturfilosofi, tysk idealisme, Schelling, ontologi [1] |
Skole/tradition | Spekulativ realisme |
Påvirket af | Gilles Deleuze, Platon, Friedrich von Schelling, Nick Land |
Har påvirket | Jeremy Dunham, Ben Woodard |
Information med symbolet ![]() |
Iain Hamilton Grant er filosof. Han er ansat på University of the West of England i Bristol, United Kingdom. Grant skrev PhD om Kant og Lyotard ved Warwick University. I Warwick var han en del af Cybernetic Culture Research Unit.
Hans forskning omfatter ontologi, tysk idealisme (især Schelling), og både nutidig og fortidig naturfilosofi.[1] Han associeres ofte med den nutidige filosofiske bevægelse spekulativ realisme.[2]
Sammen med Quentin Meillassoux, Graham Harman og Ray Brassier er Grant en af de vigtigste filosoffer i den nutidige spekulativ realisme, der er interesseret i at forsvare filosofisk realisme mod udfordringen fra den post-kantianske kritiske idealisme, fænomenologi, postmodernisme, dekonstruktivisme, eller mere bredt udtrykt korrelationisme.
Grant blev oprindeligt kendt som oversætter af de franske filosoffer Jean Baudrillard og Jean-François Lyotard.
Hans ry som en selvstændig filosof skyldes hans bog Philosophies of Nature After Schelling (2006). Heri kritiserer Grant filosofiens gentagne forsøg på at "vende platonismen på hovedet", og argumenterer for at man snarere skulle vende Immanuel Kant på hovedet i stedet for. Han er meget kritisk overfor den nyere prominens af etik og livsfilosofi indenfor kontinentalfilosofien, da det i hans øjne kun forstærker den fejlagtige opfattelse, at mennesket er et priviligeret væsen. Imod disse tendenser ønsker Grant en fornyelse af interessen for det inorganiske.[3]
Grant ser Plato og Friedrich von Schelling som sine vigtigste allierede blandt de klassiske filosoffer, og er generelt i modsætning til både Aristoteles og Kant, da han mener de tenderer til at reducere virkeligheden til dens udtryk for mennesker, hvilket Quentin Meillassoux har kaldt korrelationisme. Grant er også påvirket af den franske filosof Gilles Deleuze.
{{cite book}}
: |first1=
mangler |last1=
(hjælp)