Spørgsmålet om Højtemperatur-superleder er af stor betydning i dag, da det påvirker et bredt spektrum af mennesker og har betydelige konsekvenser på forskellige områder af livet. I denne artikel vil vi gå i dybden med de forskellige facetter af Højtemperatur-superleder og analysere dens indvirkning på samfund, økonomi og kultur. Derudover vil vi undersøge de forskellige tilgange og meninger om Højtemperatur-superleder, med det formål at give en omfattende og berigende vision om dette emne. Gennem en detaljeret og udtømmende analyse ønsker vi at belyse Højtemperatur-superleder og tilbyde nye perspektiver, der inviterer til refleksion og debat.
Højtemperatur-superledere (forkortet høj-Tc eller HTS) er betegnelsen for materialer, der virker som superledere ved usædvanligt[1] høje temperaturer. Den første høj-Tc-superleder blev opfundet i 1986 af IBM-forskerne Georg Bednorz og Karl Alexander Müller,[2][3], som blev tildelt nobelprisen i fysik i 1987 "for deres vigtige gennembrud i opdagelsen af superledning i keramiske materialer".[4] Det usædvanlige var superledning højere end 90 K eller −183°C i 1986, da det ifølge de daværende teorier ikke kunne lade sig gøre for konventionelle superledere.[5]
Flydende nitrogen koger ved 77 K, og superledning ved højere temperaturer end dette, muliggør mange eksperimenter og anvendelser som er mindre praktiske ved lavere temperaturer.
Medens "almindelige" eller metalliske superledere normalt har overgangstemperaturer (temperaturen under hvilken de virker superledende) under 30 K (−243,2 °C), er der blevet opfundet højtemperatur-superledere med overgangstemperaturer på op til 138 K (−135 °C).[2] Før 2008 var det kun visse forbindelser af kobber og oxygen (såkaldte "cuprater"), som mentes at have HTS-egenskaber, og betegnelserne "højtemperatur-superleder" og "cuprat-superleder" blev brugt i flæng om forbindelser som bismuth-strontium-calcium-kobberoxid (BSCCO) og yttrium-barium-kobberoxid (YBCO). Imidlertid kendes der nu talrige jernbaserede højtemperatur-superledere.[6][7][8]
Den 28. maj 2001 kl. 11.45 blev højtemperatur-superledere kølet af flydende kvælstof sat i testdrift i elnettet i Danmark på Amager. Højtemperatur-superlederne havde en længde på 30 meter og var beregnet til vekselstrømsdrift. Testdriften var en succes og var et samarbejde mellem sektorforskning, universiteter og industri; (NKT Research, DTU, Risø, DEFU, NST, Eltra og Elkraft) og varede i 2 år.[9][10][11][12][13]