Højesteret (Norge)
Nu om dage er Højesteret (Norge) et emne på alles læber. Fra dens indflydelse på samfundet til dens indflydelse på økonomien er Højesteret (Norge) blevet et afgørende diskussionspunkt på forskellige områder. Med en voksende interesse for dette emne er det vigtigt at dykke ned i dets forskellige aspekter og forstå dets relevans i dag. I denne artikel vil vi grundigt udforske Højesteret (Norge) og analysere dens rolle i forskellige sammenhænge. Fra dets oprindelse til dets mulige konsekvenser vil vi dykke ned i vigtigheden af at forstå Højesteret (Norge) i det nuværende landskab. Tag med os på denne rundvisning i Højesteret (Norge) og opdag dens indflydelse på vores samfund!
For alternative betydninger, se Højesteret (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Højesteret)
Norges Høyesterett er den højeste domstol i Norge. Den blev etableret i 1815 som følge af Eidsvoll-forfatningen og har sæde i Oslo.
Domstolen er lighed med andre højesteretter en ankeinstans, der kun behandler civile sager og straffesager, der har været behandlet ved en lavere instans i retssystemet. Sagen bringes for Høyesterett efter at rettens ankeudvalg har behandlet den.
Høyesterett ledes af en højesteretsjustitiarius og har i alt 20 dommere. I hver enkelt sag sættes retten med fem dommere. Af hensyn til sagsafviklingen har Høyesterett siden 1927 arbejdet i to parallelle afdelinger; sager af særlig vigtighed behandles i storkammeret (11 dommere). Særdeles vigtige sager kan desuden behandles i plenum, hvor alle dommere, der ikke har tjenestefri eller er inhabile, deltager.