Hvis krigen kommer

I dagens verden er Hvis krigen kommer blevet et emne af stor relevans og interesse for et stort antal mennesker. Siden dets fremkomst har Hvis krigen kommer fanget opmærksomheden fra forskellige samfundssektorer, skabt debatter, modstridende meninger og en kontinuerlig interesse i at lære mere om det. Dens virkning har overskredet grænser og har genereret en stor mængde forskning og publikationer, der søger at dykke ned i dens forskellige facetter. Hvis krigen kommer har formået at indtage en fremtrædende plads på den medie- og politiske dagsorden, ved at blive kontaktet fra flere perspektiver og genereret uendelige meninger og holdninger. I denne artikel vil vi dykke ned i den fascinerende verden af ​​Hvis krigen kommer, udforske dens oprindelse, udvikling og dens indflydelse på nutidens samfund.

Den danske regering udsendte i januar 1962 pjecen Hvis krigen kommer, som gav danskerne oplysninger om, hvordan de skulle forholde sig i tilfælde af krig. Pjecen var på 32 sider og indeholdt bl.a. information om fjendens psykologiske krigsførelse, virkningen af atomvåben, civilforsvarets opgaver, varsling ved hjælp af sirener, indretning af beskyttelsesrum og evakuering af de større byer.[1][2][3]

Oplysningspjecen blev husstandsomdelt til alle landets husstande af postvæsnet. Pjecens forord er underskrevet af daværende statsminister Viggo Kampmann, som også præsenterede pjecen på et pressemøde den 8. januar 1962. Han understregede, at muligheden for at overleve en krig i høj grad var afhængig af, hvad den enkelte borger i fredstid havde forberedt at ville gøre i en krigssituation. Pjecen indeholdt derfor 9 sider om indretningen af beskyttelsesrum og indkøb af nødforsyninger.[2][3]

Oplysningspjecen fik en blandet modtagelse, og især afsnittet om beskyttelsesrum blev kritiseret for at være misvisende og urealistisk. En Gallup-undersøgelse fra april 1962 viste, at 66 pct. af befolkningen havde læst pjecen, men at hovedparten mente, at pjecen ikke havde ændret deres syn på muligheden for at overleve en krig. Kun 4 pct. havde indkøbt de anbefalede nødforsyninger, og kun 6 pct. havde bygget eller overvejet at bygge et beskyttelsesrum. Et ekspertudvalg konkluderede dog i marts 1962, at kritikken af vejledningen om beskyttelsesrum måtte tilbagevises.[2][3] 66 pct. havde læst pjecen, heraf 9 pct. flere gange.[4]

Se også

Referencer

  1. ^ reganvest.dk: "Hvis krigen kommer", danmarkshistorien.dk: "Hvis krigen kommer", backup 1, backup 2
  2. ^ a b c koldkrig-online.dk: Artikel om "Hvis krigen kommer", backup
  3. ^ a b c danmarkshistorien.dk: Pjecen 'Hvis Krigen Kommer' fra Statsministeriet 1962, backup
  4. ^ Ulla Varnke Sand Egeskov (2024), Aalborg under Den Kolde Krig, Aalborg: Selskabet for Aalborgs Historie, Aalborg Historiske Museum, ISBN 978-87-87409-44-5, Wikidata Q131395470 p. 46.
SamfundSpire
Denne samfundsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.