Hundslund

I denne artikel vil vi udforske den fascinerende verden af ​​Hundslund og dens indflydelse på forskellige aspekter af samfundet. Hundslund er et emne, der har fanget opmærksomhed fra akademikere, eksperter og endda den brede offentlighed på grund af dets relevans i nutidens verden. I løbet af de næste par linjer vil vi i detaljer undersøge de vigtigste karakteristika, implikationer og konsekvenser af Hundslund, samt dets rolle i forskellige sammenhænge og situationer. Fra dens oprindelse til dens fremtidige projektioner søger denne artikel at tilbyde en omfattende vision af Hundslund med det formål at berige viden og forståelse om dette vigtige emne.

Hundslund
Skolen Hallen
Hundslund Købmandsgård
Hundslund Købmandsgård
Overblik
Land Danmark
RegionRegion Midtjylland
KommuneOdder Kommune
SognHundslund Sogn
Postnr.8350 Hundslund
Demografi
Hundslund by561[1] (2024)
Kommunen23.896[1] (2024)
 - Areal225,13 km²
Andet
TidszoneUTC +1
Hjemmesidewww.hundslund.dk
Oversigtskort
Hundslund ligger i Midtjylland
Hundslund
Hundslund
Hundslunds beliggenhed 55°54′55″N 10°03′06″Ø / 55.91528°N 10.05167°Ø / 55.91528; 10.05167

Hundslund er en by i Østjylland med 561 indbyggere (2024)[1], beliggende 15 km nordøst for Horsens og 11 km sydvest for Odder. Hundslund hører til Odder Kommune og ligger i Region Midtjylland.

Byen hører til Hundslund Sogn, og Hundslund Kirke ligger i byen.

Faciliteter

  • Hundslund Købmandsgård blev stiftet i 2011 som en selvejende institution med over 150 andelshavere. Butikken drives af ca. 35 personer, der næsten alle er frivillige. 16. august 2014 udbrændte lejligheden oven over købmandsbutikken, som blev vandskadet ved slukningen.[2] Butikken måtte flytte i midlertidige lokaler indtil købmandsgården kunne genåbnes 27. februar 2015.
  • Hundslund Skole og Børnehus har 136 elever, fordelt på 7 klasser, samt SFO'en Dillen med 48 børn.[3] Byen har den kommunale børnehave Solstrålen og dagplejere samt det private pasningstilbud Skomagerhuset for aldersgruppen 0-3 år.
  • Hundslund-Oldrup Kraftvarmeværk er i december 2017 ved at afslutte opførelsen af et halmvarmeværk. Det skal give lavere varmepriser end den hidtidige fyring med naturgas.[4]
  • Hundslund har idrætshal med fitnesscenter, sportsplads med multibane, tennisbane og petanquebane. Hallen har en dårlig økonomi, fordi der er nedgang i alle idrætsgrene. På et borgermøde 12. oktober 2016 samlede man ideer, der kunne give hallen flere indtægter.[5]

Et stort debatemne på borgermødet var også den lukkede kro, der skæmmer byen. Ejeren har ikke fået tilladelse til at ombygge den til lejligheder, fordi der er stor risiko for skimmelsvamp.[6]

Historie

Landsbyen

Hundslund landsby bestod i 1682 af 5 gårde. Det samlede dyrkede areal udgjorde 206,4 tønder land skyldsat til 30,86 tønder hartkorn.[7] Dyrkningsformen var trevangsbrug.[8]

Stationsbyen

I 1879 blev forholdene beskrevet således: "Kirken i Nærheden af Sognebyen; Byerne Hundslund med Præstegaard og Skole".[9]

I 1904 – samme år som jernbanen kom – blev byen beskrevet således: "Hundslund, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole, privat Forskole, Forsamlingshus (opf. 1880), Lægebolig, Sparekasse (opr. 1872...Antal af Konti 307) og Teglværk".[10] Hundslund havde 287 indbyggere i 1911 og 315 indbyggere i 1916.[11]

Hundslunds udvikling var begrænset i mellemkrigstiden. Byen havde 292 indbyggere i 1921, 294 i 1925, 349 i 1930, 337 i 1935[12] og 380 indbyggere i 1940.[13] I 1930 var fordelingen efter næringsveje: 66 levede af landbrug, 105 af håndværk og industri, 40 af handel, 23 af transport, 19 af immateriel virksomhed, 38 af husgerning, 54 var ude af erhverv og 4 havde ikke angivet indkomstkilde.[14]

Hundslund oplevede en svag befolkningsvækst i efterkrigstiden. Byen havde 398 indbyggere i 1945, 392 i 1950, 389 i 1955, 414 i 1960[15] og indbyggere i 404 i 1965.[16]

Jernbanen

Hundslund havde station på Horsens-Odder Jernbane (1904-67). Stationsbygningen blev tegnet af arkitekt Heinrich Wenck. Den er bevaret på Guldagervej 6. Stationens varehus væltede under orkanen 3. december 1999, og Odder Kommune, der dengang ejede huset, ønskede ikke at genopbygge det.[17]

I den nordøstlige ende af Guldagervej starter den 5 km lange Hundslund-Åkær natursti, der følger det gamle banetracé langs Ladegårds Ådal og Åkær Ådal. Desuden er 1 km af banetracéet bevaret fra Langgade mod vest til Tendrup Vestermark.

Noter

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ Jacob Vestervig (17. august 2014) "Lejlighed udbrændte". "Århus Stiftstidende"
  3. ^ "Hundslund Skole og Børnehus". Arkiveret fra originalen 10. december 2017. Hentet 10. december 2017.
  4. ^ "Hundslund-Oldrup Kraftvarmeværk a.m.b.a.: Halmværk". Arkiveret fra originalen 28. oktober 2016. Hentet 22. oktober 2016.
  5. ^ Jørgensen, Hans (14. oktober 2016). "Borgere vil tage hånd om Hundslund”. Århus Stiftstidende (stiften.dk)
  6. ^ Jørgensen, Hans (14. oktober 2016). "Nedslidt bygning midt i byen: Svært at stille krav til kroejer”. Århus Stiftstidende (stiften.dk)
  7. ^ Pedersen, s. 227
  8. ^ Frandsen, bilagskort
  9. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 2. Udgave 6. Deel. Amterne Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færøerne. Sted-Register og Supplement; Kjøbenhavn 1879; s. 68
  10. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 5. Bind: Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister; Kjøbenhavn 1904; s. 167
  11. ^ Danmarks Statik: Statistiske Meddelelser 4. Række 51. Bind 1. Hæfte: Folkemængden 1. februar 1916; Det Statistiske Departement, København 1916; s. 69
  12. ^ Danmarks Statik: Statistiske Meddelelser 4. Række 101. Bind 1. Hæfte: Folkemængden 5. november 1935; Det Statistiske Departement, København 1936; s. 178
  13. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser 4. Række 113. Bind 3. Hæfte: Folkemængden 5. November 1940 i Kongeriget Danmark; København 1941; s. 129
  14. ^ Danmarks Statik: Statistiske Meddelelser 4. Række 113. Bind 3. Hæfte: Folkemængden 5. november 1940; Det Statistiske Departement, København 1941; s. 146
  15. ^ Statistiske Undersøgelser Nr. 10: Folketal, areal og klima 1901-60; Det Statistiske Departement, København 1964; s. 189
  16. ^ Statistiske Meddelelser 1968:3: Folkemængden 27. september 1965 og Danmarks administrative inddeling; Danmarks Statistik, København 1968; s. 24
  17. ^ "Mogens Mehl: Egnshistorie, s.11". Arkiveret fra originalen 14. juli 2014. Hentet 7. juni 2014.

Litteratur

  • Karl-Erik Frandsen: Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83 (Bygd 1983), ISBN 87-87293-25-0
  • Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688. Udgivet efter hans Død paa Bekostning af Carlsbergfondet (København MCMXXVIII; Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975), ISBN 87-7526-056-5

Eksterne kilder/henvisninger