Hugh Elliot
Temaet for Hugh Elliot er et, der har fanget opmærksomheden hos både eksperter og entusiaster i de seneste år. Med fokus på Hugh Elliot udforsker denne artikel forskellige aspekter og perspektiver, der giver en dybere forståelse af dets relevans og resonans i nutidens samfund. Hvad enten det er fra prisme af historie, videnskab, kultur eller teknologi, afsløres Hugh Elliot som et emne af universel interesse, der inviterer til refleksion og debat. Igennem disse sider åbnes en dialog, hvor dens implikationer udredes, og dens potentielle kort- og langsigtede konsekvenser fremhæves. Uden tvivl er Hugh Elliot et fascinerende emne, der fortjener at blive grebet an med den seriøsitet og bredde, det fortjener.
| Hugh Elliot | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 6. april 1752  Edinburgh, Storbritannien |
| Død | 1. december 1830 (78 år) London, Storbritannien |
| Gravsted | Westminster Abbey |
| Nationalitet |  Skotsk |
| Far | Gilbert Elliot, 3:e baronet av Minto |
| Mor | Agnes Dalrymple-Murray-Kynynmound |
| Søskende | Gilbert Elliot Minto, Eleanor Elliot, Alexander Kynynmound Elliot |
| Ægtefæller | Margaret Jones, Charlotte von Kraut (fra 1778) |
| Børn | Adm. Sir Charles Elliot, Thomas Elliot, Very Rev. Gilbert Elliot, Edward Elliot, Isabella Elliot, Hugh Maximilian Elliot, Emma Elliot |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Christ Church College |
| Beskæftigelse | Officer, diplomat |
| Arbejdsgiver | Foreign Office |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Sir Hugh Elliot (født 6. april 1752, død 1. december 1830) var Storbritanniens gesandt i København 1782-90.
Hugh Elliot var som barn elev på abbé Choquarts akademi i Paris og havde bl.a. Honoré Gabriel Riqueti de Mirabeau som klassekammerat.[1]
I 1788 bragte han ved et stærkt personligt engagement Tyttebærkrigen til ophør ved at true Danmark-Norge med krig med både Storbritannien og Preussen, hvis ikke de dansk-norske tropper opgav deres felttog og vendte hjem til Norge.
Henvisninger
- ^ Barbara Luttrell, Mirabeau, Southern Illinois University Press, 1990, s. 60.
Litteratur
- Chr. B. Reventlow (red.), En dansk Statsmands Hjem omkring Aar 1800 – Breve fra Grevinde Sophie Frederikke Louise Charlotte Reventlow – Bind 1 – 1774-1800, Gyldendal, 1902.
.svg){kind=small} | Spire Denne biografi om en brite er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |