Huffman-kodning
I dagens verden er Huffman-kodning et emne af stor relevans og interesse for et bredt publikum. Betydningen af Huffman-kodning afspejles i dens indvirkning på samfundet, økonomien og kulturen. Både eksperter og amatører viser stor interesse for dette emne og søger at forstå dets implikationer og konsekvenser. Ydermere er Huffman-kodning et emne i konstant udvikling, med ny forskning og udvikling, der holder folk interesserede og engagerede i undersøgelsen. I denne artikel vil vi udforske Huffman-kodning og dets indflydelse på forskellige områder i dybden, hvilket giver en omfattende vision, der giver os mulighed for at forstå dens indflydelse i nutidens verden.
Huffman-kodning er en algoristisk entropikodningsform fra 1952, udviklet af David.A. Huffman, da han var studerende ved Massachusetts Institute of Technology.
Egenskaben ved denne form for kodning, er brug af mindst mulige antal bit, hvilket vil sige at det er en metode til komprimering af digitale data.
Metoden baserer sig på en statistisk undersøgelse af hyppigheden af forskellige mønstre. Det mønster som forekommer hyppigst tildeles en kode som kun kræver få bit, mens sjældne mønstre tildeles en kode som kræver flere bits.
Resultatet bliver et mønster hvor f.eks. tre bit i et tilfælde kan repræsenterer et mønster på 32 bit, hvor der eksempelvis skal bruges 10 bit i et andet tilfælde.
Eksterne henvisninger
 | Spire Denne artikel om software og programmering er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |