Hovedstæder i Europa

I denne artikel vil vi udforske det fascinerende liv og arbejde for Hovedstæder i Europa, en person, der har sat et uudsletteligt præg på historien. Fra ydmyg begyndelse til toppen af ​​sin karriere har Hovedstæder i Europa bevist, at han er en sand leder og visionær inden for sit felt. Igennem disse sider vil vi undersøge hans arv og bidrag, samt den indflydelse, han har haft på samfundet og verden omkring ham. Hovedstæder i Europa er en karakter værdig til at studere og beundre, og gennem denne artikel håber vi at give et dybere indblik i hans liv og hans indflydelse på historien.

Dette er en liste over hovedstæder i Europa. Listen er sorteret stigende efter landenavn, men kan også sorteres faldende eller efter hovedstadsnavn både faldene og stigende.

Flag	Land	Hovedstad	Indbyggertal	Største by	Historiske centrum på UNESCO's verdensarvsliste
	Albanien	Tirana	418.495 (2011)[1]	Ja	Nej
	Andorra	Andorra la Vella	24.042 (2023)[2]	Ja	Nej
	Belgien	Bruxelles	1.218.255 (2020)[3]	Ja	Nej
	Bosnien-Hercegovina	Sarajevo	275.524 (2013)[4]	Ja	Nej
	Bulgarien	Sofia	1.404.116 (2024)[5]	Ja	Nej
	Cypern	Nicosia	330.000 (2015)[6]	Ja
	Danmark	København	644.431 (2022)[7]	Ja	Nej
	Estland	Tallinn	457.572 (2024)[8]	Ja	Ja
	Finland	Helsinki	675.747 (2024)[9]	Ja	Nej
	Frankrig	Paris	2.145.906 (2020)	Ja	Nej
	Grækenland	Athen	643.452 (2021)[10]	Ja	Nej
	Holland	Amsterdam[11]	921.468 (2023)[12]	Ja	Nej
	Hviderusland	Minsk	1.996.730 (2025)	Ja	Nej
	Island	Reykjavik	139.875 (2023)[13]	Ja	Nej
	Irland	Dublin	592.713 (2022)[14]	Ja	Nej
	Italien	Rom	2.748.109 (2023)[15]	Ja	Ja
	Kosovo	Pristina	198.897 (2011)[16]	Ja	Nej
	Kroatien	Zagreb	767.131 (2021)	Ja	Nej
	Letland	Riga	605.273 (2024)[17]	Ja	Ja
	Liechtenstein	Vaduz	5.668 (2019)[18]	Schaan	Nej
	Litauen	Vilnius	581.475 (2023)	Ja	Ja
	Luxembourg	Luxembourg	136.208 (2025)[19]	Ja	Ja
	Malta	Valletta	6.444 (2014)	Birkirkara	Selve byen
	Moldova	Chisinau	639.000 (2019)[20]	Ja	Nej
	Monaco	Monaco[21]	38.350 (2020)[22]	Ja
	Montenegro	Podgorica	150.977 (2011)	Ja	Nej
	Nordmakedonien	Skopje	5.668 (2019)[18]	Ja	Nej
	Norge	Oslo	709.037 (2023)[23]	Ja	Nej
	Polen	Warszawa	1.862.402 (2024)[24]	Ja	Ja
	Portugal	Lissabon	545.796 (2021)[25]	Ja	Nej
	Rumænien	Bukarest	1.716.961 (2021)	Ja	Nej
	Rusland	Moskva	13.274.285 (2025)	Ja	Nej
	San Marino	San Marino	4.040 (2018)	Serravalle	Nej
	Schweiz	Bern	136.988 (2023)[26]	Zürich	Ja
	Serbien	Beograd	1.197.714 (2022)[27]	Ja	Nej
	Slovakiet	Bratislava	475.503 (2021)	Ja	Nej
	Slovenien	Ljubljana	284.293 (2022)[28]	Ja	Nej
	Spanien	Madrid	3.416.771 (2024)	Ja	Nej
	Storbritannien	London	8.799.728 (2021)[29]	Ja	Nej
	Sverige	Stockholm	984.748 (2022)[30]	Ja	Nej
	Tjekkiet	Prag	1.384.732 (2024)	Ja	Ja
	Tyskland	Berlin	3.782.202 (2023)	Ja	Nej
	Ukraine	Kyiv	2.952.301 (2022)[31]	Ja	Nej
	Ungarn	Budapest	1.686.222 (2024)	Ja	Nej
	Vatikanstaten	Vatikanstaten[21]	764 (2023)[32]	Ja
	Østrig	Wien	1.973.403 (2022)[33]	Ja	Ja (Innere Stadt)

Noter

1. ^ www.instat.gov.al (fra Wikidata).
2. ^ Departament d'Estadística (fra Wikidata).
3. ^ statbel.fgov.be (fra Wikidata).
4. ^ Population, hentet 20. november 2016 (fra Wikidata).
5. ^ grao.bg (fra Wikidata).
6. ^ www.mof.gov.cy (fra Wikidata).
7. ^ Statistikbanken, Danmarks Statistik, Statistikbanken (fra Wikidata).
8. ^ Statistical Database of Statistics Estonia, hentet 27. maj 2024 (fra Wikidata).
9. ^ Finland's preliminary population figure was 5,608,218 at the end of February 2024, Statistikcentralen (fra Wikidata).
10. ^ Αποτελέσματα Μόνιμου Πληθυσμού κατά Δημοτική Κοινότητα, Hellenic Statistical Authority (fra Wikidata).
11. ^ Regeringssædet ligger i Haag
12. ^ Bevolkingsontwikkeling; regio per maand, Centraal Bureau voor de Statistiek, hentet 23. maj 2023 (fra Wikidata).
13. ^ statice.is, hentet 11. juli 2023.
    statice.is (fra Wikidata).
14. ^ www.citypopulation.de (fra Wikidata).
15. ^ demo.istat.it (fra Wikidata).
16. ^ Municipal Profile 2018 –Prishtinë/Priština Region, OSCE, hentet 28. marts 2023 (fra Wikidata).
17. ^ Iedzīvotāju skaits pēc tautības reģionos, pilsētās, novados, pagastos, apkaimēs un blīvi apdzīvotās teritorijās gada sākumā (pēc administratīvi teritoriālās reformas 2021. gadā), Central Statistical Bureau of Latvia, hentet 21. juni 2024 (fra Wikidata).
18. ^ ^{a b} www.llv.li (fra Wikidata).
19. ^ www.vdl.lu (fra Wikidata).
20. ^ statistica.gov.md (fra Wikidata).
21. ^ ^{a b} Landet er en bystat.
22. ^ www.imsee.mc (fra Wikidata).
23. ^ Kommunefakta, hentet 4. marts 2023 (fra Wikidata).
24. ^ stat.gov.pl (fra Wikidata).
25. ^ National Institute of Statistics, hentet 19. september 2022 (fra Wikidata).
26. ^ www.bfs.admin.ch (fra Wikidata).
27. ^ publikacije.stat.gov.rs (fra Wikidata).
28. ^ pxweb.stat.si, hentet 20. oktober 2022 (fra Wikidata).
29. ^ www.nomisweb.co.uk (fra Wikidata).
30. ^ www.scb.se.
    www.citypopulation.de (fra Wikidata).
31. ^ Чисельність наявного населення Українина 1 січня 2022, State Statistics Service of Ukraine, Number of Present Population of Ukraine, as of January 1, 2022 (fra Wikidata).
32. ^ www.vaticanstate.va (fra Wikidata).
33. ^ Bevölkerung zu Jahres-/Quartalsanfang, Statistics Austria, hentet 7. januar 2023 (fra Wikidata).