Hovedaftalen
I den moderne verden har Hovedaftalen fået en hidtil uset relevans. Siden dets fremkomst har Hovedaftalen fanget opmærksomheden hos både eksperter og hobbyfolk og er blevet et emne af interesse for en bred vifte af mennesker. I denne artikel vil vi i detaljer undersøge betydningen af Hovedaftalen i forskellige sammenhænge og analysere dens indflydelse på forskellige områder af samfundet. Gennem en dybdegående analyse vil vi opdage, hvordan Hovedaftalen har påvirket den måde, vi lever, arbejder og relaterer på. Derudover vil vi undersøge de nuværende tendenser relateret til Hovedaftalen og dens fremskrivning i fremtiden. Uden tvivl har Hovedaftalen vist sig at være et emne af global relevans, der spiller en grundlæggende rolle i at forme den moderne verden.
Hovedaftalen er en aftale, der er indgået mellem Dansk Arbejdsgiverforening og LO (senere fusioneret med FTF til Fagbevægelsens Hovedorganisation, forkortet FH).
Hovedaftalens historie går tilbage til det såkaldte septemberforlig i 1899, og kaldes "arbejdsmarkedets grundlov", idet den lægger rammerne for samarbejdet mellem arbejdsmarkedets parter. Aftalen fastslår kollektive overenskomster som det ønskelige samt det grundlæggende arbejdsretlige begreb, fredspligt. Fredspligten indebærer, at man i perioden mellem to overenskomster har forbud mod at strejke og lave lockout. I tilfælde af fortolkningsstrid eller aftalebrud er det Arbejdsretten, der autoritativt fortolker Hovedaftalen.
Den gældende hovedaftale er senest revideret i januar 1993.
Eksterne henvisninger
 |
Wikisource har originalt kildemateriale relateret til denne artikel: |
 | Spire Denne artikel om erhverv, erhvervsliv og arbejdsmarked er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |