Hjernebark

I dag har Hjernebark fået vigtig relevans i nutidens samfund. Uanset om det skyldes dets indflydelse på populærkulturen, dets indflydelse på politisk beslutningstagning eller dets relevans på det videnskabelige område, har Hjernebark fanget opmærksomheden hos mennesker i alle aldre og baggrunde. I denne artikel vil vi grundigt udforske fænomenet Hjernebark og dets indvirkning på forskellige aspekter af dagligdagen. Fra dets oprindelse til dets udvikling i dag, vil vi analysere i detaljer, hvordan Hjernebark har sat sit præg på samfundet, og hvordan det fortsætter med at påvirke vores daglige liv.

For alternative betydninger, se Cortex.
Skive af væv fra hjernen på en rhesusabe, hvor hjernebarken (cerebral cortex) er markeret med mørk lilla.

Hjernebarken (kortex, eller af og til cortex) er det yderste lag af storhjernen og lillehjernen hos højerestående dyr. Den indeholder blandt andet nervecellelegemer. Den menneskelige hjernebark i storhjernen har mange dybe folder. Lillehjernens hjernebark har mange små folder i et nærmest fraktalt mønster. Sammen med basalganglierne udgør hjernebarken den grå substans.

Storhjernens hjernebark kan opdeles i:

Storhjernens bark hos mennesket er målt til at være omkring 2.7 millimeter tyk og til at have et udfladet areal på næsten 0,2 kvadratmeter[1]. Med hjerneskannere kan forskere studere tykkelsen af storhjernens bark og relatere den til andre mål. Et studie har for eksempel vist at tykkelsen har en vis forbindelse til intelligens.[2]

Se også

Se Wiktionarys definition på ordet:

Referencer

  1. ^ Bente Pakkenberg, Hans Jørgen G. Gundersen, "Neocortical Neuron Number in Humans: Effect of Sex and Age," The Journal of Comparative Neurology, 384(2):312-20, 1997 Juli.
  2. ^ Katherine L. Narr, Roger P. Woods, Paul M. Thompson, Philip Szeszko, Delbert Robinson, Teodora Dimtcheva, Mala Gurbani, Arthur W. Toga and Robert M. Bilder, "Relationships between IQ and Regional Cortical Gray Matter Thickness in Healthy Adults", Cerebral Cortex, 17(9):2163–2171, 2007.