I dagens verden er Hjarbæk Fjord et problem, der har fået stor relevans i samfundet. I lang tid har Hjarbæk Fjord været genstand for debat og diskussion, da dens indvirkning dækker forskellige aspekter af dagligdagen. Hvad enten det er i den personlige, arbejdsmæssige, kulturelle eller sociale sfære, er Hjarbæk Fjord blevet et emne, der ikke efterlader nogen ligeglade. Dens betydning ligger i dens indflydelse på vores beslutninger, den måde, vi opfatter verden omkring os på, og hvordan vi forholder os til andre. I denne artikel vil vi grundigt udforske begrebet Hjarbæk Fjord og dets indflydelse på vores daglige liv, for bedre at forstå dets betydning og være i stand til at analysere dets relevans i dag.
Hjarbæk Fjord er en gren af Limfjorden syd for Louns Bredning. Den ligger cirka 10 km nord for Viborg og 20 km øst for Skive. Den ligger i Viborg Amt og grænser til Viborg Kommune og Skive Kommune.
Det er en lavvandet fjord med en stor vandgennemstømning, idet fire åer løber ud i den. Fra syd kommer Fiskbæk Å, fra sydvest Jordbro Å, fra øst løber Skals Å og Simested Å ud i Hjarbæk Fjord.
Ved Virksund i fjordens nordlige ende blev der i 1966 opført en dæmning med indbyggede sluser for at begænse oversvømmelser i de lavtliggnde enge og ådale.[1] Det medførte at saltindholdet blev så lavt at faunaen blev ændret totalt, hvilket blandt andet medførte en kraftig myggeplage i området. I 1991 blev sluserne genåbnet til glæde for mange, men også under protest fra berørte jordejere, i håb om at genskabe den oprindelige fauna.
Fjordens vandareal er på 24 km², som udgør 1,7 % af Limfjordens samlede areal. Vandgennemstrømningen er 16 % af den samlede vandtilførsel i Limfjorden.
Hjarbæk Fjord er en del af Natura 2000-område nr. 30 Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals Ådal [2] og er både fuglebeskyttelsesområde og EU-habitatområde.