Hjalmar Rechnitzer
I denne artikel skal vi behandle emnet Hjalmar Rechnitzer, som er af stor betydning og interesse i dag. Hjalmar Rechnitzer er et emne, der har fanget opmærksomheden hos eksperter og entusiaster på forskellige områder, da dets indvirkning strækker sig til flere aspekter af dagligdagen. Igennem denne artikel vil vi udforske de forskellige aspekter af Hjalmar Rechnitzer, dets relevans i dagens samfund, og hvordan det påvirker den måde, vi lever, arbejder og forholder os på. Vi vil analysere dets implikationer på verdensplan, såvel som dets udvikling over tid, for bedre at forstå dets omfang og relevans i nutidens verden.
 | |
| Født | 1. december 1872 Aalborg |
|---|---|
| Død | 21. juni 1953 (80 år) København |
| Begravet ved | Almen Kirkegård |
| Værn | Søværnet |
| Rang | Viceadmiral |
Hjalmar Rechnitzer (1. december 1872 i Aalborg – 21. juni 1953 i København) var en dansk søofficer.[1] Rechnitzer var op til Danmarks besættelse og kort efter som viceadmiral direktør for Marineministeriet, chef for Søværnskommandoen og dermed reelt chef for hele Søværnet. Kort efter besættelsen meddeler fire af hans underordnede chefer ham, at han har mistet personellets tillid, hvorefter han tager sin afsked. I årene efter anden verdenskrig har Rechnitzer været anset for medansvarlig for Danmarks nedrustning og dermed nederlag, mens nogle senere vurderinger har anset den gennemførte politik – kaldet tyskerkursen – for realistisk.
Rechnitzer fødtes i Aalborg som søn af forretningsmanden og konsul Peter Petersen Rechnitzer og hustru Louise Marie, født Møller. Han havde mere mod på livet som søofficer end forretningsmand og blev i 1892 kadet. Efter sin udnævnelse til premierløjtnant i 1901 giftede han sig i 1902 med Emily Adolph.
I 1905 kom han første gang til tjeneste ved Marineministeriet. Han udviste evner for tjenesten som embedsmand, og hovedparten af hans karriere kom til at foregå her, suppleret med en stor rolle i opbygningen af det danske ubådsvåben og kortere sommertogter. I ministeriet viste han bl.a. talent for strategiske analyser af Danmarks situation, og han medvirkede til udviklingen af neutralitetspolitikken i Tysklands skygge – tyskerkursen.
Politiske krav om nedskæringer og resoursemæssig rivalisering med Hæren gjorde Rechnitzer upopulær i søofficerskorpset. Hans tjeneste i ministeriet ("udenfor nummer") hindrer på et tidspunkt en udnævnelse, men politikerne indføjede en særbestemmelse i en forsvarslov til fordel for ham (derfor kaldet lex Rechnitzer). Det gavner heller ikke populariteten.
Ved udbruddet af 2. verdenskrig den 1. september 1939 påbegyndte Rechnitzer en detaljeret dagbog. Det kunne han overkomme, fordi han kun tog hjem til familien i weekenden. Efter sin fratræden udarbejdede han sine maskinskrevne erindringer, som først blev udgivet i 2003.
Besættelsen af Danmark den 9. april 1940 uden kamp oplevedes æreløs for store dele af hæren og marinen. En blandt flere årsager var at Rechnitzer havde undladt at beordre sikringstjeneste 3 (hvilket vil sige højeste alarmberedskab) for marinen. Dette førte til, at fire højerestående chefer under Rechnitzer kort efter opfordrede ham til at træde tilbage – en opfordring han efterkom.
Rechnitzer døde i 1953. Bisættelsen skete fra Bispebjerg krematorium, og urnen nedsattes på Almen Kirkegård i Aalborg.[2]
Referencer
- ^ "Hjalmar Rechnitzer". Dansk Biografisk Leksikon (lex.dk online udgave).
- ^ "Hjalmar Rechnitzer". Gravsted.dk.
Kilder og henvisninger
- Hans Christian Bjerg: Admiral Rechnitzers Maritime og Politiske Erindringer 1905-40, Gyldendal, 2003, ISBN 87-02-01834-9. Udgivelsen er baseret på Rechnitzers manuskript med introduktion (18 sider) og noter af Bjerg.
- Biografi på www.navalhistory.dk.