Nu om dage er Hissène Habré et emne, der har fået stor relevans i samfundet. Det er et emne, der har skabt interesse og debat i forskellige sektorer, da dets indflydelse har kunnet mærkes i forskellige sfærer af dagligdagen. Fra Hissène Habré har folk fra forskellige felter givet udtryk for deres mening og har søgt grundigt at forstå de forskellige nuancer, det dækker over. I denne artikel vil vi udforske Hissène Habré i dybden, analysere dens forskellige facetter og dens indflydelse i dag. Gennem en detaljeret og stringent tilgang tilstræber vi at give et samlet overblik over Hissène Habré og dets betydning i det moderne samfund.
Hissène Habré | |
---|---|
![]() | |
Personlig information | |
Født | 13. september 1942 Faya-Largeau, Tchad ![]() |
Død | 24. august 2021 (79 år) ![]() Dakar, Senegal ![]() |
Dødsårsag | COVID-19 ![]() |
Gravsted | Yoff ![]() |
Nationalitet | ![]() |
Politisk parti | Front de Libération Nationale du Tchad, Væbnede styrker i Norden, Nationale Union for uafhængighed og revolution ![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Università della Valle d'Aosta, école nationale de la France d'outre-mer, Institut d'études politiques de Paris ![]() |
Beskæftigelse | Militærperson, politiker ![]() |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Tchads Nationale Orden ![]() |
Fængslet i | Cap Manuel Fængsel ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Hissène Habré (også stavet Hissen Habré) (født 1942 i Faya Largeau, Tchad, død 24. august 2021 i Dakar, Senegal[1]) var Tchads præsident i perioden 7. juni 1982 til 1. december 1990. Før det var han regeringschef i perioden 29. august 1978 til 23. marts 1979. Habré blev styrtet i et militærkup i 1990 og blev erstattet af præsident Idriss Déby.
Habré konsoliderede sit diktatur gennem et magtsystem baseret på korruption og vold og anslagsvis er 40.000 mennesker blevet dræbt under hans styre.[2][3] Habré levede i eksil i Senegal og i september 2005 blev han begæret udleveret af en belgisk domstol med henblik på at blive stillet for retten for forbrydelser mod menneskeheden.
I maj 2016 blev han af en domstol i Senegal fundet skyldig i forbrydelser mod menneskeheden, herunder voldtægt, menneskehandel med sexslaver og for at have givet ordre til drab på 40.000 mennesker, og blev idømt fængsel på livstid.[4] Han er det første statsoverhoved, der er blevet dømt for krænkelse af menneskerettighederne af et andet lands domstol.[5]