I denne artikel vil vi udforske det fascinerende liv for Hildegard af Vinzgau, hvis oplevelser har sat et uudsletteligt præg på historien. Fra ydmyg begyndelse til hans opståen til berømmelse har Hildegard af Vinzgau stået over for udfordringer og triumfer, der har gjort ham til et symbol på inspiration for mange. Igennem disse sider vil vi opdage de mest intime detaljer i hans liv, hans indflydelse på samfundet og hans varige arv. Gør dig klar til at begive dig ud på en fascinerende rejse gennem Hildegard af Vinzgau's liv og opdag hemmelighederne bag hans succes.
Hildegard af Vinzgau (758, i Aachen, Rhinland, Preussen-30. april 783, i Thionville, Moselle, Lorraine) var Karl den Stores anden hustru.[1] Hun var datter af grev Gerold af Schwaben og Emma af Sachsen – en datter af Hnabi, Hertug af Schwaben.
Hildegard var ven med den hellige Lioba og var velynder for mange kirker og klostre, specielt Kloster Reichenau og Kloster Kempten. Ifølge legenden skænkede hun i 774 Kempten de jordiske rester af den hellige Gordianus og Epimachus. Selv blev hun begravet i Sankt Arnulfs kirke i Metz.
Karl den Store giftede sig med Hildegard omkring år 771 i Aachen, Rhinland, Preussen. Sammen fik de børnene:
Foregående: | Frankernes dronning ca. 771-774 |
Efterfølgende: |
Desiderata | Fastrada |