Hestesko (Hippocrepis)
Nu om dage er Hestesko (Hippocrepis) et emne, der har fået mere og mere relevans på forskellige områder. Uanset om det er en verden af teknologi, videnskab, samfund eller kultur, har Hestesko (Hippocrepis) fanget opmærksomheden hos eksperter og offentligheden generelt. Interessen for Hestesko (Hippocrepis) har ført til en debat i konstant udvikling og en dybdegående analyse af dens implikationer og konsekvenser. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter relateret til Hestesko (Hippocrepis) og dens virkning i dag. Desuden vil vi undersøge de tendenser, der har udviklet sig omkring Hestesko (Hippocrepis), og foreslå nogle refleksioner over dens fremtid.
| Hestesko | |
|---|---|
 Buskhestesko (Hippocrepis emerus). | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Division | Magnoliophyta (Dækfrøede) |
| Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
| Orden | Fabales (Ærteblomst-ordenen) |
| Familie | Fabaceae (Ærteblomst-familien |
| Slægt | Hippocrepis |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Hestesko (Hippocrepis) er en slægt med ca. 15 arter, der er udbredt i Nordafrika, Mellemøsten og Pakistan samt i Europa. Det er enårige eller flerårige, urteagtige planter, eller buske. De uligefinnede blade har akselblade og består af 3 til adskillige, helrandede småblade. Blomsterne er samlet i skærmagtige småstande. De enkelte blomster er uregelmæssige og 5-tallige. Frugterne er flade bælge, der ofte har hesteskoformede kerner.
| Beskrevne arter |
- Gul hestesko (Hippocrepis comosa)
- Buskhestesko (Hippocrepis emerus) – tidligere beskrevet som: Coronilla emerus
| Andre arter |
- Hippocrepis bicontorta
- Hippocrepis biflora
- Hippocrepis ciliata
- Hippocrepis cornigera
- Hippocrepis glauca
- Hippocrepis minor
- Hippocrepis multisiliquosa
- Hippocrepis salzmannii
- Hippocrepis scabra
- Hippocrepis unisiliquosa
 | Søsterprojekter med yderligere information: |
