Herman Anker Bernhoft
I denne artikel skal vi udforske den fascinerende verden af Herman Anker Bernhoft og behandle dens forskellige aspekter og særegenheder. Fra dets oprindelse til dets udvikling, gennem dets indvirkning på samfundet og dets relevans i dag, vil vi dykke ned i en rejse, der vil give os mulighed for fuldt ud at forstå vigtigheden af Herman Anker Bernhoft. Med en multidisciplinær tilgang vil vi analysere både dens historiske implikationer og dens mulige fremtidige implikationer og tilbyde en global og detaljeret vision, der vil bringe os tættere på selve essensen af Herman Anker Bernhoft. Gennem denne artikel håber vi at give læseren et berigende og afslørende overblik over dette emne, der uden tvivl ikke vil efterlade nogen ligeglade.
| Herman Anker Bernhoft | |
|---|---|
.jpg)
H.A. Bernhoft ved Verdensudstillingen i Barcelona 1929. | |
| Personlig information | |
| Født | 1. oktober 1869  Barcelona, Spanien |
| Død | 15. december 1958 (89 år) København, Danmark |
| Gravsted | Vestre Katolske Kirkegård |
| Nationalitet |  Dansk |
| Ægtefælle | Laura Rosa Maria Glückstadt (g. 1942) |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Diplomat, kammerherre |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Médaille de la Reconnaissance française i guld (1932), Fortjenstmedaljen i guld (1920), Kommandør af Dannebrog (1914), Ridder af Dannebrog (1904), Storkors af Dannebrogordenen (1929) med flere |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Herman Anker Bernhoft (født 1. oktober 1869 i Barcelona, død 15. december 1958 i København) var en dansk embedsmand, diplomat og kammerherre.
Karriere
Han blev student i 1888, cand. jur. i 1894. Han var i 1903-04 legationssekretær i London. I 1907-08 deltog han i de dansk-tyske handelstraktatforhandlinger i Berlin og blev derefter kontorchef i udenrigsministeriet i 1908. I 1908-10 var han gesandt i Wien med sideakkreditering i Rom, departementschef 1910-13 og derefter i 1913 udnævnt til gesandt i Paris, med sideakkreditering i Madrid og Lissabon.
Ved fredskonferencen i Versailles efter Første verdenskrig, var han med i de danske forhandlinger om Nordslesvigs genforening i 1920. Han var gesandt i Paris indtil 1932. Hvor han i 1932-33 var formand for den danske delegation ved Grønlandsprocessen i Haag.
Han gik på pension i 1936, men blev af den danske regering opfordret til at påtage sig rollen som gesandt i Paris i 1939, da den hidtidige gesandt A. Oldenburg, var afgået ved døden september s.å. Bernhoft påtog sig opgaven. Efter Invasionen af Danmark i 1940 sikrede han, at Danmarks gesandtskab kunne fortsætte i Frankrig. Han rejste tilbage til Danmark i 1941 og vendte ikke tilbage. Stillingen som gesandt afsluttedes dog først formelt i 1945.
Dekorationer
- 1920 Fortjenstmedaljen i guld[1]
- 1932 Médaille de la Reconnaissance française i guld (fr)
- 1941 Storkors af Dannebrogordenen med bryststjerne i diamanter[1]
- 1950 Storkors af Æreslegionen
Han var endvidere æresborger i Braine.
Referencer
- ^ a b de Fontenay, Frank le Sage; Sjøqvist, Viggo. "H.A. Bernhoft". Dansk Biografisk Leksikon. Hentet 24. august 2021.
Litteratur
- Westh, Jan René. Under trikoloren. Ordenshistorisk Forlag. s. 12. ISBN 9788798713234.
Eksterne henvisninger
- H.A. Bernhoft i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1915), forfattet af F. de Fontenay