Henry Hellssen

Denne gang vil vi dykke ned i den fascinerende verden af ​​Henry Hellssen, et emne, der har fanget opmærksomheden hos mennesker i alle aldre og kulturer. I umindelige tider har Henry Hellssen været en kilde til studier, debat og refleksion, idet det er et emne, der vækker lidenskaber og vækker nysgerrigheden hos dem, der ønsker at vide mere om det. I denne artikel vil vi udforske de forskellige aspekter relateret til Henry Hellssen, fra dets oprindelse til dets implikationer i nutidens samfund. Tag med os på denne opdagelsesrejse og læring om Henry Hellssen.

Henry Hellssen
Født8. november 1888 Rediger på Wikidata
Død26. juli 1957 (68 år) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseSelvbiograf, journalist, biografiforfatter Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Henry Alexander Hellssen (født 8. november 1888 i Aabenraa, død 26. juli 1957 i København) var en dansk journalist og redaktør. Han grundlagde avisen B.T. i 1915.

Hellssen var søn af dr.med. Henry Hellssen (død 1889) og hustru Margarethe (Gretchen) f. Steinicke (død 1941). Han var medarbejder ved Jydsk Morgenblad 1909, ved Aalborg Amtstidende 1909-10, ved Riget 1910-13, ved Berlingske Tidende fra 1. januar 1913; startede B.T. 1915 og var bladets første redaktør 1915-17. Hellssen var Berlingske Tidendes udsendte medarbejder i fire verdensdele. Under 1. verdenskrig 1914-18 var han korrespondent på alle europæiske fronter. Han deltog i felttog mod bolsjevikkerne i Karelen og Ingermanland, d'Annunzio's togt til Fiume og grækernes fremstød i Lilleasien, krigen i Abessinien (1935), Shanghai (1937), det arabiske oprør i Palæstina (1939) og Koreakrigen (1950). Han var ti gange i Amerika og deltog i flyvning fra Cairo til Cape Town og karavanerejser gennem indre Mongoli (1929) og til Kham og Tibet (1937). Han gennemførte tre rejser rundt om jorden. Han blev redaktør af Billed-Bladet 1942 og journalistisk redaktør ved Berlingske Tidende og Berlingske Aftenavis 1946 og i redaktionen for Berlingske Tidende fra 1951.

Han iscenesatte forskellige forestillin­ger på teatre i København og Stockholm og var medlem af Max Reinhardts regi- og direktionsstab Berlin og New York 1927-28. Han holdt foredrag om journalistik på udenlandske universiteter og var medlem af Dansk Journalistforbunds be­styrelse og næstformand (1940-45); Med­lem af Journalisternes Fællesrepræsen­tation. Medlem af Radiorådet og Pro­gramudvalget ved Danmarks Radio 1941-42.

Han var ugift.

Udgivelser

  • Amerika rejser en Hær (1918)
  • Hollywood (1927)
  • Foregangsmanden Ernst Heinrich Berling (1932)
  • To Hundrede Aar. Det Berlingske Bogtrykkeri, Festskrift (1933)
  • Jeg har moret mig dejligt (1934, selvbiografi)
  • Holbergs Kan­destøber i Paris (1940)
  • Billedbogen om Berlingske (1941)
  • Portræt af Frede Skaarup (1942)
  • Alfred Schmidt, hans Tid og hans Tegninger (1942)
  • De sorte Telte (1943)
  • Harlekin og Columbine (1944).
  • Det stod i Berlingske Tidende (1948)
  • Aftenkladsket og Morgendryppet (1948)
  • De syv stormfulde Aar (i Holger Gabrielsens Teaterhistorie, 1948)
  • Kapitler af Købmagergades Historie (festskrift for L. Levison jun., 1949)
  • Jeg forlovede mig med Livet (1950)
  • Gøgleren (i værket om Storm P, 1951)
  • Journalisten H.C. Andersen (1955)

Kilder