Henrik Frederik Prætorius

I dagens verden er Henrik Frederik Prætorius blevet et emne af stor relevans og interesse for et bredt spektrum af samfundet. På både et personligt og professionelt plan har Henrik Frederik Prætorius haft en betydelig indflydelse på vores liv. For bedre at forstå dette fænomen og tilbyde en bred og detaljeret vision, vil vi i denne artikel udforske forskellige aspekter relateret til Henrik Frederik Prætorius. Fra dens oprindelse til dens indflydelse på nutiden, herunder dens fremtidige implikationer, vil vi dykke ned i en udtømmende analyse, der søger at kaste lys over dette meget vigtige emne. Ved at udforske relevante undersøgelser, udtalelser og data håber vi at give et omfattende og berigende syn på Henrik Frederik Prætorius, som vores læsere kan finde nyttigt og oplysende.

Henrik Frederik Prætorius
Personlig information
Født30. marts 1783 Rediger på Wikidata
Død24. februar 1862 (78 år) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseKøbmand Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Henrik Frederik Prætorius (30. marts 1783 i København – 24. februar 1862) var en dansk grosserer, bror til Jacob Christian Prætorius.

Han var søn af Jeppe Prætorius, gik i Christiani Institut og indtog en fremragende plads i handelsverdenen, efter at han 1817 tog grossererborgerskab. 1825-31 og 1839-56 var han medlem af komiteen for Grosserer-Societetet. 1821 blev han valgt til medlem af Stadens 32 mænd, og Prætorius valgtes 1827 til repræsentant i Nationalbanken og fungerede, medens L.N. Hvidt 1848 var minister, som nationalbankdirektør i stedet for denne. Ved oprettelsen af Københavns Borgerrepræsentation 1840 blev han næstformand, hvilket han var til 1841, hvor han forlod forsamlingen, og han deltog i provinsialstændernes møder i begge valgperioder 1842-44, idet han i den første mødte som suppleant, i den anden som deputeret. 1853 udnævntes han til etatsråd, og han var også Ridder af Dannebrog.

Kilder