I dag er Helleristninger ved Onegasøen og Hvidehavet et emne, der har fået en hidtil uset relevans i dagens samfund. Siden dens fremkomst har den vakt stor interesse og har skabt en række debatter og refleksioner på forskellige områder. Helleristninger ved Onegasøen og Hvidehavet har påvirket menneskers liv betydeligt og påvirket deres beslutninger, adfærd og opfattelser. I denne artikel vil vi i dybden undersøge virkningen af Helleristninger ved Onegasøen og Hvidehavet på samfundet i dag, såvel som de implikationer, det har for fremtiden. Vi vil analysere forskellige perspektiver og meninger om Helleristninger ved Onegasøen og Hvidehavet, med det formål at tilbyde en omfattende og objektiv vision af dette emne, der er så relevant i dag.
UNESCO Verdensarvsområde Helleristninger ved Onegasøen og Hvidehavet | |
---|---|
![]() | |
Land | ![]() |
Type | Kultur |
Kriterium | (iii) |
Reference | 1654 |
Indskrevet | 2021 |
Oversigtskort | |
Helleristninger ved Onegasøen og Hvidehavet er et UNESCOs verdensarvssted i Rusland, Republikken Karelen, opført på listen i 2021.[1]
Verdensarvsstedet omfatter 33 helleristningssteder i to områder. Ved Onegasøen i Pudozhsky rajon, ligger 22 helleristningssteder med over 1.200 figurer. De forestiller hovedsageligt fugle, dyr, halvt menneskelige og halvt dyrefigurer, samt geometriske former, der muligvis repræsenterer månen og solen. Området ved ved Hvidehavet (Belomorsky rajon) har 11 steder med over 3.400 figurer, der hovedsageligt repræsenterer jagt- og skibsscener, sammen med relateret udstyr, såvel som dyre- og menneskefodspor. De blev skabt for 6 og 7 årtusinder siden og repræsenterer et indblik i livet for neolitiske kulturer i Fennoskandinavien.[1]