I dagens verden er Helge Bonnén blevet et tilbagevendende og meget vigtigt diskussionsemne på forskellige områder. Dens relevans har overskredet grænser og har fanget opmærksomheden hos både eksperter, akademikere og almindelige mennesker. Indflydelsen af Helge Bonnén er mærkbar i samfundet, økonomien, politik og kultur, hvilket genererer en betydelig indflydelse på den måde, mennesker interagerer og fungerer i deres miljø. Denne artikel søger at analysere i dybden fænomenet Helge Bonnén, udforske dets mange dimensioner og tilbyde et omfattende perspektiv, der giver os mulighed for at forstå dets omfang og dets implikationer for nutiden og fremtiden.
Helge Bonnén | |
---|---|
![]() | |
Information | |
Født | 22. marts 1896 ![]() |
Død | 3. august 1983 (87 år) ![]() |
Statsborger | Kongeriget Danmark ![]() |
Søskende | Folmer Bonnén ![]() |
Sprog | Dansk ![]() |
Beskæftigelse | Komponist, pianist, biografiforfatter ![]() |
Instrumenter | |
Klaver ![]() | |
Information med symbolet ![]() |
Helge Bonnén (født 22. marts 1896, død 3. august 1983) var en dansk pianist, komponist og musikpolitiker.
Han debuterede som pianist under 1. verdenskrig efter at have været elev hos Agnes Adler og Anders Rachlew. Bonnén skrev også musik, men det han huskes for i dag er det musikpolitiske arbejde. Han var idemanden bag Unge Tonekunstneres Selskab (UTS), det der i dag hedder De unge Tonekunstnere (DUT), og var med til at grundlægge Dansk Musiktidsskrift (DMT). Han var formand for UTS i 2 perioder og redaktør af DMT i 1920’erne.
I 1932 grundlagde og ledede han Operaselskabet af 1932, hvor han bl.a. introducerede Kurt Weills musikdramatik i Danmark. Desuden har han skrevet en bog om Peter Erasmus Lange-Müller.
Spire |