I den følgende artikel vil vi tale med dig om Heinrich Wilhelm Schott, et emne af stor relevans i dag. Heinrich Wilhelm Schott er et emne, der har skabt stor debat og har fanget et bredt publikums opmærksomhed. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter relateret til Heinrich Wilhelm Schott, fra dets historie og udvikling til dets indvirkning på det nuværende samfund. Vi vil også analysere de forskellige perspektiver, der eksisterer omkring Heinrich Wilhelm Schott, samt dens indflydelse på forskellige aspekter af dagligdagen. Læs videre for at opdage alt, hvad du behøver at vide om Heinrich Wilhelm Schott og dets betydning i nutidens verden.
Heinrich Wilhelm Schott | |
---|---|
![]() | |
Personlig information | |
Født | 7. januar 1794 ![]() Brno, Tjekkiet ![]() |
Død | 5. marts 1865 (71 år) ![]() Wien, Østrig ![]() |
Nationalitet | ![]() |
Uddannelse og virke | |
Medlem af | Det østrigske videnskabsakademi, Deutsche Akademie der Naturforscher Leopoldina ![]() |
Beskæftigelse | Pteridolog, botaniker ![]() |
Fagområde | Botanik ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Heinrich Wilhelm Schott (døbt 7. januar 1794 i Brno, død 5. marts 1865 i Wien) var en østrigsk botaniker og gartner.
Schott deltog i den østrigske ekspedition til Brasilien 1817-1821 og blev udnævnt til hofgartner i Wien i 1828. Fra 1845 og til sin død virkede Schott som direktør for slotshaverne og det kejserlige menageri. I 1852 forestod han også den delvise omdannelse af slotsparken ved Schönbrunn til et engelsk anlæg. Han blev særligt kendt på grund af sin forskning i Alpefloraen og skabelsen af alpehaven ved slottet Belvedere. Han berigede også slotshaverne i Wien med sine samlinger fra Brasilien.
Autornavnet Schott kan bruges for Heinrich Wilhelm Schott sammen med et videnskabeligt artsnavn inden for botanikken. (Wikipedia-artikler der bruger autornavnet)