Hector Estrup (arkitekt)
Denne artikel vil behandle emnet Hector Estrup (arkitekt), som har fanget opmærksomheden hos et bredt spektrum af mennesker i dag. Forskellige aspekter relateret til Hector Estrup (arkitekt) vil blive udforsket, lige fra dets oprindelse og udvikling til dets relevans i det moderne samfund. Dets implikationer på forskellige områder vil også blive undersøgt, såvel som udtalelser og holdninger fra eksperter og specialister på området. Gennem en dybdegående analyse vil vi søge at give en omfattende og berigende vision af Hector Estrup (arkitekt), med det formål at tilbyde læserne en bredere og mere detaljeret forståelse af dette fascinerende emne.
Der er flere personer med dette navn, se Hector Estrup.
| Hector Estrup | ||
|---|---|---|
| Personlig information | ||
| Født | 20. marts 1854  Viuf | |
| Død | 24. november 1904 (50 år) Horsens | |
| Land | Kongeriget Danmark | |
|
| ||
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. | ||
Hector Frederik Jansen Estrup (20. marts 1854 i Viuf – 24. november 1904 i Horsens) var en dansk arkitekt, der særligt har sat sig præg på Horsens. Han var far til borgmester i København Lauritz Estrup.
Estrups forældre var boghandler i Kolding, senere hospitalsforstander i Randers Laurits Carl Constantin Estrup og Larsine Knudine Blichert. Han blev murersvend 1872 og tog afgang fra Teknisk Institut 1871. Dernæst blev han optaget på Kunstakademiet i København september 1871, hvorfra han tog afgang marts 1880. Han var ansat som tegner hos H.B. Storck og blev siden konduktør for ham ved restaureringen af Vor Frelsers Kirke i Horsens 1879-80 og Klosterkirken 1888-92.
Han fik understøttelse fra Indenrigsministeriet 1881, var byrådsmedlem i Horsens i 15 år og var forstander for Horsens Tekniske Skole fra 1889. Han var også meddirektør for Sparekassen for Horsens By og Omegn.
Hector Estrup valgte i 1882 at slå sig ned i Horsens, og han satte i årtierne op til århundredeskiftet afgørende præg på provinsbyen. Specielt i Stjernholmskvarteret, i den østlige del af byen, var Estrup arkitekt på mange af de bygninger, der blev bygget, efter at kommunen udstykkede området omkring den tidligere herregård Stjernholm.
Estrup rejste i Tyskland, Frankrig (Paris) og Italien 1881-82 og udstillede på Den Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888.
Hector Estrup blev gift 26. oktober 1883 i København med Albertine (Alba) Zwergius (5. august 1854 på Sonnerupgård, Plejelt – 14. september 1909 i København), datter af skibsfører, senere ejer af Råballegård Frederik Zwergius og Albertine Eskildsen. Han er begravet i Horsens.
Værker
I Horsens
- Horsens Bajersk- og Hvidtølbryggeri (1879)
- Pavillon i Caroline-Amalielund (1887)
- Svendehjem i Slotsgade 2 (1890)
- Villa for en landmåler, Gasvej 7 (1892)
- Præstebolig i Kirkegårds Allé (1894)
- Stiftelsen Arentzens Minde, Slotsgade 12 (1895-96)
- Udvidelse af Allégades Skole (1896-97)
- Skt. Josephs Kirke, Nørregade 17 (1896-97)
- Horsens Blyvalseværk, Nørregade 15 (1898)
- Torvet 26/Kattesund (1898)
- Collstrups Imprægneringsanstalt (1900)
- Spare- og Lånekassen for Horsens og Omegn, Jessensgade 1 (1901)
- Ting- og Arresthuset (1902, 1. præmie 1899, fredet 2008)
- Horsens private real- og forberedelsesskole, Hulvej 19 (1902)
- Horsens Tekniske Skole, Stjernholmsgade 12 (1903-04)
- Villaer på Gasvej og Stjernholmsgade
Uden for Horsens
- Havneadministrationsbygning i Esbjerg (1897)
- Arbejder på Frijsenborg
- Restaurering af Boller og Kongsdal (1880'erne, for slægtningen J.B.S. Estrup)
- Restaurering af kirkerne: Horne Kirke (1888), Årestrup Kirke (1888), Ansager Kirke (1890), Sneum Kirke (1891), Rudkøbing Kirke (1896), Tolstrup Kirke (1899) og Seem Kirke (1900-01)
Kilder
- Weilbachs Kunstnerleksikon 1947 og 1994
- Hector Estrup på Kunstindeks Danmark/Weilbachs Kunstnerleksikon