Heckscher-Ohlin-teoremet
I dagens verden er Heckscher-Ohlin-teoremet blevet et grundlæggende emne, der dækker forskellige aspekter af dagligdagen. Fra dens indflydelse på samfundet til dens indflydelse på den globale økonomi har Heckscher-Ohlin-teoremet indtaget en fremherskende plads i hverdagens samtaler. Når vi dykker ned i denne fascinerende verden, er det vigtigt at forstå vigtigheden af Heckscher-Ohlin-teoremet, og hvordan det påvirker alle aspekter af vores liv. I denne artikel vil vi gå i dybden med de forskellige facetter af Heckscher-Ohlin-teoremet og dens relevans i nutidens verden, hvilket giver et omfattende overblik, der vil give vores læsere mulighed for bedre at forstå dette spændende emne.
Heckscher-Ohlin-teoremet er et resultat inden for handelsteori, som er en underdisciplin under international økonomi.
To svenske nationaløkonomer, Eli F. Heckscher og Bertil Ohlin, videreudviklede Ricardomodellen (opkaldt efter David Ricardo i 1900-tallet. Deres teori blev kaldt Heckscher-Ohlin-teorien. I denne teori er det ikke kun uligheder i landenes arbejdsproduktivitet, men også uligheder i landenes beholdninger af produktionsfaktorer, som giver komparative fordele.
Teorien går i sin enkleste form ud på en situation, hvor to lande producerer to varer og har to produktionsfaktorer (2*2*2). Dette er en forskel i forhold til den ricardianske model. Her er det ene land relativt rigt på arbejdskraft, og det andet er relativt kapitalrigt. Fraset disse forskelle er landene ret ens, de har homogene varer, samme priser på de to varer ved handel og endda samme teknologi. Sammenligningen mellem disse landes ”rigdomme” sker i relative termer, det vil sige det ene land er rigt på arbejdskraft (relativt til kapital) og det andet land er rigt på kapital (relativt til arbejdskraft), så intet af de to lande kan være både arbejds- og kapitalrigt. Da et land producerer og eksporterer de varer, som kræver en stor andel af den produktionsfaktor, kapital eller arbejde, som landet er rigt på, har det en komparativ fordel. Dette indebærer, at eksport af arbejdsintensive varer vil ske fra lande med relativt stor arbejdskraft, mens lande med relativt stor kapital vil eksportere kapitalintensive varer ifølge Heckscher-Ohlin-teorien.
Modellen tager tillige udgangspunkt i antagelsen om, at landene har universel produktionsteknologi, og at der ikke findes nogen handelsrestriktioner. Man forudsætter også, at der råder fuldkommen konkurrence på alle markeder, og at efterspørgslen er den samme.
Eksterne henvisninger
- Søren Bo Nielsen: "Et slag for den nye udenrigshandelsteori" (Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 128; 1990)
- Erling Olsen (anmeldelse af): "Subimal Mookerjee: »Factor Endowments and International Trade. A Statement and Appraisal of the Heckscher-Ohlin Theory«, Asia Publishing House for the Indian School of International Studies, Bombay 1958, VIII – 99 s. Pris 22 sh." (Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 98; 1960)
- Erling Olsen: "Nye redskaber i analysen af udenrigshandel og indkomstfordeling" (Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 99; 1961)