Hasselnød

I denne artikel vil vi udforske den fascinerende verden af ​​Hasselnød, analysere dens indflydelse på samfundet og dens relevans i dag. Fra dets oprindelse til dets udvikling i dag, har Hasselnød været genstand for undersøgelse og debat på forskellige områder, hvilket har skabt stigende interesse fra akademikere, fagfolk og entusiaster. Gennem et dybt og detaljeret blik vil vi undersøge de forskellige aspekter relateret til Hasselnød, dets indflydelse på populærkulturen, dets rolle i den teknologiske udvikling og dets betydning i det globale panorama. Ligeledes vil vi tage fat på de forskellige perspektiver og meninger omkring Hasselnød, med det formål at tilbyde en omfattende og komplet vision af dette spændende emne.

Hasselnødder.
Hasselnødder.

Hasselnødden er nødden fra hassel (Corylus) og den eneste af julens "nødder", som botanisk set er en ægte nød, dvs. en tør frugt, som ikke åbnes, før frøet indeni spirer.[1] Der findes ca. 15 arter af hassel, som vokser i tempererede dele af den nordlige halvkugle. Hasselnødder vokser især i Europa og Asien.

Det er en næringsrig og velsmagende spise, som har været eftertragtet som vintermad fra før agerbrugets tid. I hvert fald har nødderne været givet som gravgaver meget tidligt, og nogle forskere mener endda, at jæger-og-samler-folket bevidst har udsået hasselnødder overalt, hvor de kom. Hasselnødder er en ingrediens i Nutella.

100 g hasselnødder indeholder 16 g proteiner, 60 g fedt, 20 g karbohydrater, 4 g fiber og 2,8 g aske. Videre 250 mg calcium, 400 mg fosfor, 4 mg jern, 2,1 mg natrium, 900 mg kalium, 0,3 mg thiamin, 0,5 mg riboflavin, 5,3 mg niacin og 6 mg vitamin C, som giver 650 kcal.[2]

Noter

  1. ^ Hasselnøtt | Universitetshagene | UiB
  2. ^ HASSEL - Corylus avellana

Se også

Søsterprojekter med yderligere information:


Mad og drikkeSpire
Denne artikel om mad og drikke er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.