I dag er Hans Peter Hansen (nationalbankdirektør) et emne, der er til stede i mange menneskers liv. Som tiden er gået, er Hans Peter Hansen (nationalbankdirektør) blevet mere relevant og har vakt interesse hos både eksperter og hobbyfolk. Dens indflydelse dækker forskellige områder, fra mode til teknologi, og dens indvirkning kan observeres på så forskellige områder som politik, kultur og samfundet generelt. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter relateret til Hans Peter Hansen (nationalbankdirektør) og forsøge at forstå dens rolle i nutidens verden. Fra dets oprindelse til dets udvikling og dets projektion i fremtiden, vil vi dykke ned i dette fascinerende emne med det formål at kaste lys over dets implikationer og dets betydning i dag.
Hans Peter Hansen | |
---|---|
Født | 6. april 1797 ![]() København, Danmark ![]() |
Død | 15. september 1861 (64 år) ![]() København, Danmark ![]() |
Søskende | A.N. Hansen ![]() |
Barn | Hans Nicolai Hansen ![]() |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Grossist, bankdirektør, politiker ![]() |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Etatsråd (1856), Ridder af Dannebrog (1851) ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Hans Peter Hansen (født 6. april 1797 i København, død 15. september 1861 samme sted[1]) var en dansk grosserer, bankdirektør og politiker.[2]
H.P. Hansen var søn af vinhandler Gotfred Hansen (1765-1835) og hustru Anna Catharine Weinreich (1770-1856). Han var far til jurist og politiker Hans Nicolai Hansen og bror til handelsmand A.N. Hansen og dermed farbror til dennes børn, herunder grosserer Alfred Hansen og landstingsmændene Gustav Hansen, Harald Hansen og Octavius Hansen.[3][2]
H.P. Hansen gik på Efterslægtsselskabets Skole til 1812. Han blev derefter kontorist først hos sin far og senere hos agent J. Hammerich. Han havde en vinhandel på Christianshavn fra 1822 og havde også engroshandel fra 1840. Han gik konkurs i 1837, men fik genetableret virksomheden. Han kunne ikke redde den da han gik konkurs igen under pengekrisen i 1857.[2]
Han blev direktør i Nationalbanken i 1846 og var fra L.N. Hvidts død i 1856 til sin egen død i 1861 eneansvarlig for bankens kommercielle ledelse.[2]
Desuden havde Hansen adskillige bestyrelsesposter.[2]
H.P. Hansen blev i 1832 af en af Stadens 32 mænd og fortsatte i Borgerrepræsentationen da den oprettet i 1840. Han var Borgerrepræsentationens formand 1840-1841 og 1853-1858, og næstformand fra 1858.[2]
Han blev valgt til stænderdeputeret fra København i Østifternes Stænderforsamling i 1834 med genvalg i 1840, var medlem af Den Grundlovgivende Rigsforsamling valgt i Københavns 2. distrikt, og medlem af Landstinget fra 29. december 1849 til 3. juni 1853 valgt i 1. landstingskreds.[2]
Hansen blev Ridder af Dannebrog i 1851 og udnævnt til etatsråd i 1856.[2]