I dagens verden er Hans Edvard Nørregård-Nielsen blevet et relevant emne af stor interesse for et bredt publikum. Virkningen af Hans Edvard Nørregård-Nielsen har kunnet mærkes på forskellige områder af samfundet, fra politik til kultur, økonomi og teknologi. Dens indflydelse har ingen grænser, og dens tilstedeværelse bliver mere og mere tydelig i hverdagen. I denne artikel vil vi grundigt udforske fænomenet Hans Edvard Nørregård-Nielsen og analysere dets implikationer i nutidens samfund.
Hans Edvard Nørregård-Nielsen | |
---|---|
Født | 2. januar 1945 ![]() Sønder Nissum, Danmark ![]() |
Død | 2. april 2023 (78 år) ![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Københavns Universitet (til 1976), Ribe Katedralskole (til 1965) ![]() |
Medlem af | Statens Kunstfonds Udvalg for Kunst i det Offentlige Rum (1981-1983) ![]() |
Beskæftigelse | Kulturhistoriker, kunsthistoriker, selvbiograf, journalist, historiker, akademiker, forfatter, biografiforfatter ![]() |
Arbejdsgiver | Ny Carlsberg Glyptotek (1978-1988), Dagbladet Information (1971-1978), Aarhus Universitet ![]() |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | N.L. Høyen Medaljen (1993), Københavns Universitets guldmedalje (1972), Rosenkjærprisen (1990), Søren Gyldendal-prisen (1986), De Gyldne Laurbær (2002) med flere ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Hans Edvard Nørregård-Nielsen (født 2. januar 1945 i Sønder Nissum, død 2. april 2023[1]) var en dansk mag.art., kunsthistoriker og fra 1988 til 2013 direktør for Ny Carlsbergfondet og adjungeret professor i kunsthistorie ved Aarhus Universitet.
Han skrev flere erindringsbøger eller "tidsbilleder", som han kaldte dem: Mands Minde (1999), Riber Ret (2001), Noget nær (2006) og senest Som sagt (2008).
I 2002 fik han boghandlernes forfatterpris De Gyldne Laurbær for Riber Ret, der handler om hans tid som elev på Ribe Katedralskole i 1960'erne.[2]
Spire Denne biografi om en dansker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |