I dagens verden er Hagestedgård blevet et emne af stor relevans og interesse for mennesker i alle aldre og samfundslag. Dens indvirkning spænder fra den personlige sfære til samfundet som helhed, genererer debatter, modstridende meninger og undertiden udvider kløften mellem forskellige grupper. Gennem historien har Hagestedgård været genstand for undersøgelse, analyse og refleksion, hvilket har givet os mulighed for at forstå det fra forskellige perspektiver og dermed dets indflydelse på menneskers dagligdag. I denne artikel vil vi udforske de forskellige aspekter relateret til Hagestedgård, analysere dets udvikling, dets betydning og de implikationer, det medfører for det moderne samfund.
Hagestedgård | |
---|---|
![]() 3. januar 1899 | |
Først nævnt/oprettet | 1230 |
Opførelse påbegyndt | 1555 |
Opførelse afsluttet | 1748 |
Region | Region Sjælland |
Kommune | Holbæk Kommune |
Amt før 1970 | Holbæk Amt |
Herred | Tuse Herred |
Sogn | Hagested Sogn |
Areal | 555 ha |
Første kendte ejer | Hans Diderik Brinck-Seidelin |
Første kendte ejer (år) | 1769 |
Nuværende ejer | Henning Hvass |
Nuværende ejer (år) | 2011 |
Oversigtskort | |
Information med symbolet ![]() | |
Hagestedgaard nævnes første gang i kong Valdemars jordbog fra 1230. Gården ligger i Hagested Sogn, Tuse Herred, Holbæk Amt, Holbæk Kommune. Hovedbygningen er opført i 1555-1748
Hagestedgaard Gods er på 527 hektar