Haandværkerforeningen

I denne artikel vil vi dykke ned i den fascinerende verden af ​​Haandværkerforeningen, udforske dens mange facetter og dens indflydelse på forskellige aspekter af livet. Fra sin indflydelse i historien til dens relevans i dag har Haandværkerforeningen sat et uudsletteligt præg på samfundet og fortsætter med at skabe debat og refleksion. På denne måde vil vi analysere dens udvikling over tid, dens forbindelse med andre relevante elementer og erfaringerne fra dem, der er blevet berørt af dens tilstedeværelse. Forbered dig på at tage på en opdagelsesrejse og lære om Haandværkerforeningen, en enhed, der har fanget opmærksomheden hos enkeltpersoner i alle aldre og baggrunde.

Haandværkerforeningen
Haandværkerforeningens domicil
Generelle informationer
TypeForening Rediger på Wikidata
HjemstedMoltkes Palæ, København, Danmark
Grundlagt1840 (1840)
GrundlæggerLasenius Kramp Rediger på Wikidata
Medlemmerca. 2.500 (2020)
MedlemsbladMester
Eksterne henvisninger
Foreningens hjemmeside
CVR-nummer62591617 Rediger på Wikidata
Oversigtskort
Haandværkerforeningen ligger i København
Haandværkerforeningen
Haandværkerforeningen
Haandværkerforeningens placering i København

55°41′00″N 12°35′20″Ø / 55.6832985°N 12.588773°Ø / 55.6832985; 12.588773

Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn er en tværfaglig interesseorganisation, stiftet af snedkermester Lasenius Kramp i 1840. Foreningen har hovedsæde i Moltkes Palæ på hjørnet af Dronningens Tværgade og Bredgade, København.

Foreningens over 2000 medlemmer er ejere og ledere af små og mellemstore virksomheder inden for en bred vifte af erhverv. Herudover er der tilsluttet ca. 35 københavnske lav og foreninger.

Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn varetager medlemsvirksomhedernes generelle erhvervspolitiske interesser i hovedstadsområdet. Foreningen tilbyder også medlemmerne faglige og sociale netværk.

Ved den årlige Medaljefest på Københavns Rådhus uddeler Haandværkerforeningen sølv- og bronzemedaljer til de dygtigste af hovedstadens nyudlærte håndværkere.[1] Kongehuset har siden 1927 overværet denne ceremoni. Derudover har Haandværkerforeningen hvert år siden 1973 hyldet personligheder, der yder en ganske særlig indsats til gavn for det danske samfund med titlen Årets Æreshåndværker.[2]

Haandværkerforeningen og den tilknyttede fond, Alderstrøst, ejer og/eller administrerer omkring 700 lejemål, der fortrinsvis er til medlemmerne og deres pårørende. Derudover administrerer foreningen et antal legater og driver et af Københavns største plejehjem, Haandværkerforeningens Plejehjem i Emdrup.

Sammen med Industriforeningen oprettede Haandværkerforeningen i 1911 Danmarks Tekniske Museum.

Litteratur

  • Adolf Bauer, Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn 1840-90. En historisk Fremstilling, København: Nielsen og Lydiche 1890.
  • C.A. Clemmensen, Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn 1890-1915, 1915.
  • Arthur G. Hassø, Bidrag til Københavnsk Haandværks Historie i det sidste Hundredaar, Haandværkerforeningen i København 1840-1940, København: Chr. Erichsens Forlag 1940.
  • Knud Meister, En haand bog om Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn, København 1986.
  • Grethe Larsen, Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn 1840-1990: Den levende forening. Glimt af foreningens og dens medlemsorganisationers baggrund og udvikling gennem de sidste 50 år med tilbageblik på oprindelsen, København: Fr. G. Knudtzons Bogtrykkeri 1990. ISBN 87-88949-20-6
  • Claus M. Smidt & Mette Winge, Moltkes Palæ. Fra Gyldenløves lille palæ til Haandværkerforeningen, København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 2007. ISBN 978-87-17-03966-7

Noter

  1. ^ Haandværkerforeningens Medaljefest Arkiveret 6. januar 2017 hos Wayback Machine, Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn.
  2. ^ "Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn | Æreshåndværkere - Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn". Arkiveret fra originalen 20. april 2018. Hentet 21. april 2016.

Eksterne henvisninger