I denne artikel skal vi behandle emnet Højgaardkredsen, som har fanget opmærksomhed hos mange i den seneste tid. Højgaardkredsen er et emne, der har skabt polemik og debat, som har vakt stor interesse både i det akademiske miljø og i samfundet generelt. Igennem denne artikel vil vi udforske de forskellige aspekter relateret til Højgaardkredsen, fra dets oprindelse og udvikling til dets indvirkning på forskellige områder. Derudover vil vi analysere de mulige implikationer og konsekvenser, som Højgaardkredsen kan have i fremtiden. Uden tvivl er Højgaardkredsen et emne, der fortjener dyb refleksion og analyse, så det er afgørende at øge vores forståelse af det.
Højgaardkredsen er den almindeligt accepterede betegnelse for den gruppe erhvervsfolk, der i efteråret 1940 forsøgte at få kongen, Christian 10., til at afsætte Staunings samlingsregering.
De ønskede at sætte et såkaldt "forretningsministerium" i stedet: Dette skulle ledes af kongens fætter, prins Axel, og det var formentlig tanken, at de selv skulle have et antal ministerposter.
Deres forehavende lykkedes ikke, og de involverede blev efter befrielsen indstævnet for Den parlamentariske Kommission for "anslag mod folkestyret", men kommissionen afviste anklagen som ubegrundet, hvorfor sagen blev frafaldet.
Højgaardkredsen bestod af bl.a. Knud Højgaard, ingeniør, A.P. Møller, skibsreder, Holger Andersen, frh. kommissær, Vilhelm la Cour, historiker og forfatter, Per Kampmann, ingeniør, Jørgen Saxild, ingeniør, og Prins Axel.
Jakob Meile: Højgaardkredsen 1940 – et ekstraparlamentarisk forsøg på regeringsdannelse Arkiveret 13. november 2005 hos Wayback Machine