Háskóli Íslands

I dagens verden er Háskóli Íslands blevet et emne med stigende interesse for mennesker i alle aldre og baggrunde. Uanset om vi taler om vigtigheden af ​​mental sundhed, den teknologiske revolution, kvinders empowerment eller et hvilket som helst andet emne, er Háskóli Íslands et grundlæggende element, der har vundet relevans på alle livets områder. Fra dens indflydelse på politik og økonomi, til dens indflydelse på populærkulturen, er Háskóli Íslands et aspekt, som vi ikke kan ignorere. I denne artikel vil vi undersøge, hvordan Háskóli Íslands har transformeret den måde, vi tænker og handler på, og hvordan dens tilstedeværelse fortsætter med at forme vores verden på måder, som tidligere var utænkelige.

64°08′26″N 21°56′58″V / 64.14056°N 21.94944°V / 64.14056; -21.94944

Indgangen ved en af universitetets bygninger

Háskóli Íslands eller Islands Universitet er et statsejet universitet. Det blev grundlagt i 1911 og havde 45 studerende det første år. I dag har Háskóli Íslands omkring 14.000 studerende, fordelt på 25 fakulteter.[1][2]

Udover de store fakulteter er adskillige forskningsafdelinger forbundet til universitet. Med 423 ansatte undervisere, omkring 1800 andre undervisere og omkring 281 forskere og administratorer er Háskóli Íslands den største enkeltarbejdsplads på Island. De første 29 år var universitetet placeret i Altingshuset i centrum af Reykjavik. I 1933 fik universitetet tilladelse til at starte et lotteri. Universitetslotteriet som begyndte i 1934 er fortsat hovedkilde til investeringer i bygningsmassen. I 1940 flyttede universitetet ind i den nye hovedbygning (Aðalbygging) på universitetsområdet ved Suðurgata. Der er de fleste bygninger også i dag.

Universitetet i Island kan tilbyde studier i 60 forskellige emner. De mest populære blandt udvekslingsstuderende er historie (specielt ældre islandsk historie), litteratur (specielt sagalitteratur) og geologi/naturgeografi (specielt vulkanologi, glaciologi, seismitik og geoteknik), af åbenlyse årsager.

Undervisningssproget er islandsk, men nogle kurser er tilrettelagt på engelsk, således udenlandske studerende kan følge kurser hele universitetsåret. Udlændinge har ret til at skrive eksamen på engelsk i alle kurser. De fleste censorer forstår også et skandinavisk sprog, så det er muligt for danskere at aflevere på dansk.

Kendte alumni

Noter

  1. ^ "History". hi.is (engelsk). Hentet 20. august 2018.
  2. ^ "span-europe.eu - IS: Háskóli Íslands". Arkiveret fra originalen 11. april 2016. Hentet 29. marts 2016.

Eksterne henvisninger