Gåsepotentil
I denne artikel skal vi udforske Gåsepotentil, et emne, der har fanget mange menneskers interesse i de senere år. Gåsepotentil er et fascinerende emne, der har skabt stor debat på forskellige områder, fra videnskab til populærkultur. Igennem denne artikel vil vi undersøge forskellige aspekter relateret til Gåsepotentil, fra dets historie og udvikling til dets indvirkning på nutidens samfund. Derudover vil vi analysere forskellige perspektiver og meninger om Gåsepotentil, med det formål at give et komplet og objektivt syn på dette emne. Uden tvivl er Gåsepotentil et fascinerende emne, der ikke efterlader nogen ligeglade, og vi er sikre på, at denne artikel vil have stor interesse for alle typer læsere.
| Gåsepotentil | |
|---|---|
 | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Division | Magnoliophyta (Dækfrøede) |
| Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
| Orden | Rosales (Rosen-ordenen) |
| Familie | Rosaceae (Rosen-familien) |
| Slægt | Potentilla (Potentil) |
| Art | P. anserina |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Gåsepotentil (Potentilla anserina), ofte skrevet gåse-potentil, er en krybende, op til 25 cm høj urt, der i Danmark vokser almindeligt f.eks. på sandstrande og ved veje.
Beskrivelse
Gåsepotentil er en tæppedannende, lav, flerårig urt med krybende vækst. Stænglerne er først røde, men bliver senere grønne. Planten danner talrige, nedliggende og rodslående udløbere med røde stængler. Bladene er uligefinnede med mørkegrøn-grågrøn, tæt håret overside og sølvhvid underside.
Blomstringen sker i juni-august. Blomsterne sidder enkeltvis, og de er gule med 5 kronblade. Frugten består af en opsvulmet blomsterbund med små nødder (omtrent som hos Jordbær).
Rodnettet består af dybtgåede trævlerødder.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,05 x 2 m (5 x 10 cm/år), heri ikke medregnet udløberne.
Voksested
Planten er meget almindelig som vildtvoksende i Danmark, og den findes i fuld sol på fugtig bund med et højt saltindhold, dvs. på strandenge, enge, sandstrande og langs veje (vintersaltning). Desuden ses den også ved vandhuller.
På skrænterne langs Omøs kyst findes arten sammen med bl.a. agerpadderok, agersvinemælk, agertidsel, draphavre, alm. knopurt, alm. kvik, alm. røllike, fladstrået rapgræs, grå bynke, hundegræs, hvid okseøje og korbær[1]
Kilder
- ^ Anonym: Omøs strande Arkiveret 19. marts 2011 hos Wayback Machine (bearbejdet efter E. Nørgaard: En naturhistorisk undersøgelse af Omø i Storebælt i Natur og Ungdom, 1972
- Naturbasen - Billeder og udbredelse i Danmark af Gåsepotentil
- Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.
 | Søsterprojekter med yderligere information: |
