Gåsegrib

Gåsegrib er et emne, der har skabt stor interesse og debat på forskellige områder. Siden dets fremkomst har det været genstand for analyse og undersøgelse af eksperter på området, såvel som folk, der er interesserede i at forstå dets implikationer og konsekvenser. Gennem årene har Gåsegrib udviklet sig og fået forskellige perspektiver, hvilket har beriget diskussionen omkring dette emne. I denne artikel vil vi analysere karakteristika, påvirkning og mulige fremtidige scenarier relateret til Gåsegrib i detaljer med det formål at give en omfattende og opdateret vision om dette emne, der har fanget så mange menneskers opmærksomhed.

Gåsegrib
Bevaringsstatus

Ikke truet  (IUCN 3.1)[1]
Videnskabelig klassifikation
RigeAnimalia
RækkeChordata
KlasseAves
OrdenAccipitriformes
FamilieAccipitridae
SlægtGyps
ArtG. fulvus
Videnskabeligt artsnavn
Gyps fulvus
(Hablizl, 1783)
Kort
Gåsegribbens udbredelse
Gåsegribbens udbredelse
Hjælp til læsning af taksobokse
Gyps fulvus

Gåsegribben (Gyps fulvus) er en meget stor rovfugl med et vingefang på op til 270 centimeter. Denne grib er udbredt i Sydeuropa, Nordafrika, den Arabiske Halvø og videre mod øst til det nordøstlige Indien. Den lever udelukkende af ådsler. Reden anbringes på klippehylder, hvor den yngler i kolonier fra 2 par op til over 100. Mens de asiatiske bestande er faldene eller stabile, er dens europæiske bestand i stigning på grund af bevaringsprogrammer, og den er derfor angivet som ikke truet på den internationale rødliste.[2]

I Danmark

Gåsegribbe kan flyve meget langt fra deres kolonier, og om sommeren får Danmark sjældent besøg af arten. Tidligere var sådanne besøg ekstremt sjældne (frem til og med 2015 havde den kun været registreret i årene 1858, 1985, 1986 and 2013),[3] men I de senere år er arten forekommet næsten årligt (observationer i 2016, 2017, 2019, 2020, 2021, 2022 og 2023).[4] Langt de fleste observationer er af enkeltindivider,[4] men i juni 2016 blev 34 gåsegribbe set nær Aalborg.[5][6]

Gåsegribben er én af fire gribbearter, der findes i Europa (alle i sydlige eller central dele), hvor de øvrige er ådselgribben, lammegribben og munkegribben. De er også registreret som meget sjældent besøgende i Danmark; det menes, at de besøgende lammegribbe har været en del af genudsætningsprogrammerne i Alperne eller Pyrenæerne, mens den besøgende munkegrib var en del af et genudsætningsprogram i Alperne.[3][7] Derudover er den afrikanske Rüppels grib og den amerikanske kalkungrib også set i Danmark, men de anses for at være ikke-naturligt forekomne fugle, der er undsluppet fra fangenskab (enten i Danmark eller andre lande).[3][8]

Beskrivelse

Gåsegribben har lange og meget brede vinger med dybt indskårne håndsvingfjer, et lille hoved og en meget kort hale, der er en tredjedel af vingebredden. Vingebagkanten har et tydeligt svaj, fordi de inderste håndsvingfjer og armsvingfjerene er kortere end de øvrige svingfjer.[9]

Stemmen bruges almindeligt, når fuglene samles i flok omkring et ådsel. Det er hæse, skrigende og hikkende lyde.[9]

Kilder

  1. ^ "Gyps fulvus". IUCN's Rødliste (engelsk). 2016. Hentet 2016-06-28.
  2. ^ IUCN Red List of Threatened Species www.iucnredlist.org Gyps fulvus. Version 2014.3. Læst 11. marts 2015
  3. ^ a b c "Gribbene spøger i det danske luftrum". Dansk Ornitologisk Forening. 21. juni 2017. Hentet 12. juli 2023.
  4. ^ a b "Gåsegrib". naturbasen.dk. Hentet 10. juli 2023.
  5. ^ "Fuglesensation: Ådselædere spottet i Nordjylland". nyheder.tv2.dk. 24. juni 2016. Hentet 2016-06-28.
  6. ^ "Ådselædende sensation er fløjet ind over Danmark". politiken.dk. 25. juni 2016. Hentet 2016-06-28.
  7. ^ "Sjælden grib med vingefang på knap 2,8 meter er set i Danmark". Jyllands-Posten. 28. maj 2016. Hentet 12. juli 2023.
  8. ^ "Den danske fugleliste" (PDF). Dansk Ornitologisk Forening. 2014. Hentet 12. juli 2023.
  9. ^ a b Benny Génsbøl, Rovfuglene i Europa, Nordafrika og Mellemøsten, 2. udgave 1987. ISBN 87-12-01741-8

Eksterne henvisninger


FuglSpire
Denne artikel om fugle er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.