Denne artikel vil behandle emnet Gylden stumpnæseabe, som har fanget opmærksomheden hos et bredt spektrum af mennesker i dag. Forskellige aspekter relateret til Gylden stumpnæseabe vil blive udforsket, lige fra dets oprindelse og udvikling til dets relevans i det moderne samfund. Dets implikationer på forskellige områder vil også blive undersøgt, såvel som udtalelser og holdninger fra eksperter og specialister på området. Gennem en dybdegående analyse vil vi søge at give en omfattende og berigende vision af Gylden stumpnæseabe, med det formål at tilbyde læserne en bredere og mere detaljeret forståelse af dette fascinerende emne.
Gylden stumpnæseabe | |
---|---|
![]() | |
Bevaringsstatus | |
![]() Truet (IUCN 3.1)[1] | |
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Animalia (Dyr) |
Række | Chordata (Chordater) |
Klasse | Mammalia (Pattedyr) |
Orden | Primates (Primater) |
Familie | Cercopithecidae (Hundeaber) |
Underfamilie | Colobinae (Slankaber) |
Slægt | Rhinopithecus |
Art | R. roxellana |
Videnskabeligt artsnavn | |
Rhinopithecus roxellana Milne-Edwards, 1870 | |
Kort | |
![]() Udbredelsesområde | |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Den gyldne stumpnæseabe (Rhinopithecus roxellana) er en primat i gruppen slankaber (Colobinae),[2] der lever i bjergskove i det centrale og sydvestlige Kina.[3] beliggende i mellem 1.500 og 3.400 m.o.h. Den lange pels og buskede hale gør aben i stand til at tåle vintertemperaturer ned til minus 5 °C. Ansigtet er gustenblegt med en markant opstoppernæse. Hanner har sort pels på ryggen. Under fødesøgningen færdes den gyldne stumpnæseabe i mindre grupper med en enkelt han og flere hunner. Med en vægt på op til 18-20 kilogram kan hanner veje op til dobbelt så meget som hunner. Kropslængden er 54-71 centimeter med en lige så lang hale. Bestanden trues af skovfælding og jagt for pelsens skyld.[4]