Gylden løveabe

I denne artikel skal vi udforske den indvirkning Gylden løveabe har haft på det moderne samfund. Gylden løveabe er et emne, der har fanget akademikeres, fagfolks og eksperters opmærksomhed i de senere år, hvilket har skabt en bred debat på forskellige områder. Fra dens oprindelse til dens indflydelse på menneskers dagligdag har Gylden løveabe markeret et før og efter i den måde, vi lever og forholder os til vores miljø. Gennem en detaljeret analyse af nøgleaspekterne relateret til Gylden løveabe, vil vi søge at forstå dets betydning, dets implikationer og mulige løsninger til at løse de udfordringer, det udgør.

Gylden løveabe
Bevaringsstatus

Truet  (IUCN 3.1)[1]
Videnskabelig klassifikation
DomæneEukaryota
RigeAnimalia (Dyr)
RækkeChordata (Chordater)
KlasseMammalia (Pattedyr)
OrdenPrimates (Primater)
FamilieCallitrichidae (Egernaber)
SlægtLeontopithecus
ArtL. rosalia
Videnskabeligt artsnavn
Leontopithecus rosalia[2]
(Linnaeus, 1766)
Kort
Gylden løveabes udbredelse
Gylden løveabes udbredelse
Synonymer
  • aurora Elliot, 1913
  • brasiliensis Fischer, 1829
  • guyannensis Fischer, 1829
  • leoninus Pocock, 1914
  • marikina Lesson, 1840
Hjælp til læsning af taksobokse

Gylden løveabe (Leontopithecus rosalia), eller gylden løvetamarin, er en af de største egernaber. Den har sit navn efter den gyldne pels og ansigtsfarve og den karakteristiske "løvemanke" omkring hovedet.

Den bliver omkring mellem 20-34 cm lang, og kan vejer mellem 380 og 700 gram. Den kan blive helt op til 10 år gammel og lever af insekter, fugleæg, små pattedyr og frugt. Den bliver kønsmoden efter 16-20 måneder og er drægtig i 132-145 dage, hvorefter den føder 1-2 unger.

Gylden løveabe er dagsaktiv og kan ligesom egern bevæge sig i de tyndeste grene for at søge føde uden at falde ned.[3]

En gylden løveabes forsvarsposition er åben mund, buet ryg og en heftig stirren. Som de fleste andre aber bruger de meget tid på personlig hygiejne, hvor det for det meste er hannerne, der tager sig af hunnerne. Den lever i Brasiliens regnskov og er meget truet som følge af skovhugst. Bestanden var på et tidspunkt nede på kun 100 fritlevende eksemplarer. Zoologiske haver verden over begyndte da et avle og genudsætte dem med stor succes, så der nu er omkring 400 fritlevende individer, hvor langt størsteparten findes i Reserva Biologica de Poco des Antas i Rio de Janeiro.[4]

Referencer

  1. ^ "Leontopithecus rosalia". IUCN's Rødliste. 2008. Hentet 2015-05-15.
  2. ^ Rylands AB and Mittermeier RA (2009). "The Diversity of the New World Primates (Platyrrhini)". I Garber PA, Estrada A, Bicca-Marques JC, Heymann EW, Strier KB (red.). South American Primates: Comparative Perspectives in the Study of Behavior, Ecology, and Conservation. Springer. s. 23-54. ISBN 978-0-387-78704-6.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: editors list (link)
  3. ^ "Gylden løvetamarin". Arkiveret fra originalen 1. maj 2009. Hentet 13. maj 2009.
  4. ^ Monkeypower

Eksterne henvisninger

DyrSpire
Denne artikel om dyr er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.