Gyger

I dagens verden er Gyger et emne, der har fået stor relevans og interesse på forskellige områder. Uanset om det er dets indflydelse på samfundet, dets indflydelse på populærkulturen eller dets betydning i historien, har Gyger fanget opmærksomheden hos millioner af mennesker rundt om i verden. Fra dens oprindelse til dens nuværende udvikling har Gyger været genstand for undersøgelse, debat og kontrovers, hvilket har genereret utallige forskellige meninger og perspektiver. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter af Gyger, analysere dens indvirkning og diskutere dens relevans i den aktuelle kontekst.

De to gygre Fenja og Menja ved kværnen Grotte.

Gyger (flertal gygre(r), fra norrønt gýgr) er betegnelsen for kvindelige jætter i norrøn litteratur. Gygres mandlige modstykke kaldes normalt blot jætte, og gygre omtales ofte også som jættekvinder. Ligesom mandlige jætter beskrives de som enorme. De kan dog også være både skønne og kløgtige.

Navngivne gygrer i mytologien er Alta, Angerboda, Angeya, Aurboda, Bestla, Eistla, Eyrgjfa, Fenja, Gjalp, Gerd, Greip, Grid, Gunlød, Hrimgerd, Hrod, Hyndla, Hyrrokin, Imdr, Jernsaxa, Menja, Nal, Natt, Ragnhild, Skade og Ulfrun.

Underverdenens herskerinde Hel kan også betegnes som en gyger, da hun er halvt jætte.