I denne artikel bliver Gvardejsk den centrale analyseakse, der udforsker dens indvirkning på forskellige områder af dagligdagen. Fra dens indflydelse på nutidens samfund, til dens relevans på specifikke områder som uddannelse, politik, økonomi eller kultur, søger vi at optrevle de forskellige facetter, som Gvardejsk omfatter. Gennem en detaljeret analyse og et kritisk perspektiv er det hensigten at tilbyde læseren en bred og mangefacetteret vision af Gvardejsk, der fremhæver både dets positive aspekter såvel som dets udfordringer og modsætninger. Denne artikel har til formål at bidrage til debatten og viden om Gvardejsk, hvilket åbner rum for refleksion og udveksling af ideer.
Gvardejsk Гвардейск, Tapiau ![]() | |||
---|---|---|---|
| |||
![]() | |||
Overblik | |||
Land | ![]() | ||
Føderalt distrikt | Nordvestlige | ||
Oblast | ![]() | ||
Grundlagt | 1255 ![]() | ||
Postnr. | 238210 ![]() | ||
Telefonkode | 40159 ![]() | ||
UN/LOCODE | RUKGV ![]() | ||
Demografi | |||
Indbyggere | 13.962 (2023)[1] ![]() | ||
- Areal | 12,0 km² | ||
- Befolkningstæthed | 1.164 pr. km² | ||
Andet | |||
Tidszone | UTC+2 (MSK-1) | ||
Højde m.o.h. | 10 m ![]() | ||
Oversigtskort | |||
Kaliningrad oblasts beliggenhed i Rusland | |||
Gvardejsks beliggenhed i Kaliningrad oblast |
Gvardejsk (russisk: Гвардейск, tr. Gvardejsk), indtil 1946 kendt som Tapiau (tysk: Tapiau; litauisk: Tepliuva eller Tepliava; polsk: Tapiewo) er en by og det administrative center i rajonen af samme navn i Kaliningrad oblast, Rusland. Byen ligger på højre bred af floden Pregolja, 38 km øst for Kaliningrad. Gvardejsk har 13.962(2023)[1] indbyggere.
Peter af Dusburg skrev i 1254 om en by ved navn Tapiow, og det nærtliggende fort Surgurbi fandtes i 1265. Navnene stammer fra gammelpreussisk, hvor tape betyder "varme", mens sur gabis betyder "rundt om bjerget". Under de preussiske korstog i 1200-tallet blev området erobret af riddere fra Den Tyske Orden. For at beskytte Samland fra nadruvianere og skalduvianere (to tidligere preussiske folkeslag) opførte ridderne et træfort mellem floderne Deime og Pregolja 1283-1290. Dette blev i 1351 erstattet af Tapiau Slot, en såkaldt Ordensburg af sten.
Bosættelsen kom efterhånden til at blive kendt som Tapiau. Vytautas, senere kendt som storfyrste af Litauen, blev døbt i Tapiau i 1385. Efter at sædet for stormesteren af den Tyske Orden blev flyttet fra Marienburg til Königsberg blev Tapiau hjemsted for ordenens arkiv og bibliotek i perioden 1469 til 1722.
Tapiau kom til at høre under hertugdømmet Preussen i 1525. Tapiau Slot blev ofte brugt som alternativt sæde for de preussiske hertuger; således døde Albrecht af Preussen her i 1568. I 1701 blev byen en del af kongeriget Preussen og fik stadsret af kong Frederik Vilhelm 1. af Preussen i 1722. Den hørte under provinsen Østpreussen og blev en del af det Tyske Kejserrige ved Tysklands samling 1871.
I modsætning til de fleste andre byer i det nordlige Østpreussen blev Tapiau næsten ikke beskadiget under anden verdenskrig. Efter krigen blev byen annekteret af Sovjetunionen og omdøbt til Gvardejsk ("vagtby") i 1946. Byen havde haft en tysk befolkning på omkring 9.000, hvoraf en hel del var enten flygtet eller dræbt i de sidste måneder af krigen; stort set resten af tyskerne blev fordrevet, og byen blev efterhånden befolket af sovjetiske tilflyttere.