Gustaf Adolf Reuterholm

I dagens verden er Gustaf Adolf Reuterholm blevet et emne af stor interesse og relevans på forskellige områder af samfundet. Fra den videnskabelige til den politiske sfære har Gustaf Adolf Reuterholm fanget opmærksomheden hos forskere, akademikere, ledere og borgere generelt og genereret intens debat og analyser omkring dens implikationer og konsekvenser. I denne artikel vil vi i detaljer udforske de forskellige facetter og perspektiver af Gustaf Adolf Reuterholm, undersøge dens virkning i dag og mulige fremskrivninger for fremtiden. Fra dets oprindelse til dets udvikling, herunder dets virkninger på nutiden, vil vi dykke ned i en komplet og udtømmende analyse af Gustaf Adolf Reuterholm, der adresserer dets positive, negative og kontroversielle aspekter.

Gustaf Adolf Reuterholm
Personlig information
Født7. juli 1756 Rediger på Wikidata
Siuntio, Finland Rediger på Wikidata
Dåbsdato10. juli 1756 Rediger på Wikidata
Død27. december 1813 (57 år) Rediger på Wikidata
Slesvig by, Slesvig-Holsten, Tyskland Rediger på Wikidata
FarEsbjörn Christian Reuterholm Rediger på Wikidata
MorMaria Gyllenstierna af Lundholm Rediger på Wikidata
SøskendeAxel Christian Reuterholm Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedUppsala Universitet Rediger på Wikidata
Medlem afKungliga Vetenskapsakademien,
Västmanlands-Dala nation Rediger på Wikidata
BeskæftigelsePolitiker Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserSerafimerordenen Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Gustaf Adolf Reuterholm (1756-1813) var en svensk friherre og politiker, som mellem 1792 og 1796 var Sveriges reelle hersker. I 1792 myrdedes Gustav III, og da Gustav IV Adolf var umyndig, blev hans farbror, prins Karl (den senere Karl XIII), rigsforstander. Prins Karl, der var frimurer, søgte råd hos sin ordensbroder, kammerherre Reuterholm, der blev den reelle magthaver i formynderskabsregeringen. Reuterholm sværmede for oplysningstidens frihedsidealer, men sværmeriet ophørte, da de første tegn på revolutionære sympatier bredte sig i Sverige. I 1795 suspenderedes Svenska Akademin af Reuterholm som følge af at han ikke indvalgtes.[1] Reuterholms styre var hårdt, men det lykkedes ham ikke at opnå Gustav IV Adolfs tillid, så da denne blev myndig, gik Reuterholm i eksil. Efter afsættelsen rejste Reuterholm omkring i udlandet under navnet Tempelcreutz.[1]

Kilder og noter

  • Lars-Ove Larsson: "Vem är vem i svensk historia", Rabén Prisma 1993, ISBN 91-518-2647-X
  • Stig Hadenius, Torbjörn Nilsson og Gunnar Åselius: "Sveriges historia", Bonnier Alba 1996, ISBN 91-34-51857-6
  1. ^ a b Hadenius et al.
SverigeSpire
Denne biografiske artikel om en svensker, eller en person født i Sverige, er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi