I dagens verden har Gunlaug Ormstunges saga fået en hidtil uset relevans. Med fremskridt inden for teknologi og globalisering er Gunlaug Ormstunges saga blevet et emne for interesse og diskussion overalt. Fra sin oprindelse til sin indflydelse i dag har Gunlaug Ormstunges saga spillet en grundlæggende rolle i menneskers liv og i samfundets udvikling. I årenes løb er der udført adskillige undersøgelser og forskning for bedre at forstå virkningen af Gunlaug Ormstunges saga og dens implikationer på forskellige områder. Derfor er det vigtigt omhyggeligt at analysere Gunlaug Ormstunges saga og dets forskellige dimensioner for at få en mere komplet og præcis vision om dette emne.
Gunlaug Ormtunges saga (islandsk: Gunnlaugs saga ormstungu) er en islændingesaga, som menes at stamme fra slutningen af 1300-tallet.
Sagaen handler om trekantsdramaet mellem Gunlaug, Helga og Ravn. Gunlaug og Helga mødes da de er unge, og forelsker sig hurtigt og bliver forlovet. Gunlaug, som er ung, vil dog først ud på eventyr, før han gifter sig med Helga. Helgas far giver Gunlaug en tidsfrist på tre år. Hvis han inden da ikke er vendt tilbage vil forlovelsen blive opløst. Da Gunlaug kommer tilbage til Island, er de tre år allerede passeret, og Helga er nu forlovet til Ravn. Da de to bliver gift, såres Gunlaugs ære dybt, og hver gang Ravn og Gunlaug mødes, skændes de. Til sidst dør begge i en tvekamp, Helga gifter sig igen, og Gunlaugs brødre hævner ham.