Gunhild (dansk dronning)

I dag er Gunhild (dansk dronning) et emne af interesse og debat på forskellige områder. Dens relevans har overskredet grænser og genereret alle typer meninger og holdninger. Både på det akademiske område og i den offentlige sfære har Gunhild (dansk dronning) fanget specialisters og den brede offentlighed. Dette fænomen har vakt stigende interesse for at forstå dets implikationer og konsekvenser, samt i at søge løsninger og alternativer til at håndtere det effektivt. I denne artikel vil vi udforske forskellige perspektiver og tilgange relateret til Gunhild (dansk dronning) for at analysere dens indvirkning og tilbyde et mere omfattende syn på dette emne.

For alternative betydninger, se Gunhild. (Se også artikler, som begynder med Gunhild)

Gunhild (levede ca. 965) angiveligt gift med den danske konge Harald Blåtand. Hun er to gange nævnt i Adam af Bremens værk: "Historiae Hammaburgensis Ecclesiae" ("Den Hammaburgske Kirkes historie")[1]:

Den ene gang oplyses, at Otto den Store angiveligt vandt et slag over Harald. Harald blev underlagt Otto men fik sit rige tilbage på betingelse af, at han gjorde danerne kristne: "Harald selv modtog straks efter dåben sammen med sin hustru Gunhild og deres lille søn, som vor konge stod fadder til og døbte Svein Otto. Ved samme lejlighed blev den del af danernes land, som ligger på denne side af havet og af den lokale befolkning selv kaldes Judland, opdelt i tre bispedømmer og langt ind under bispesædet i Hammaburg."[2]

Anden gang er i forbindelse med Haralds død: "Hans dødsdag faldt på Allehelgensdag, Mindet om ham og hans hustru Gunhilde??? vil leve evigt blandt os."[3]

Efterhånden er der almindeligvis en vis skepsis blandt historikere om troværdigheden af de udsagn Adam af Bremen fremsætter vedrørende denne periode.

Det er ikke klarlagt om Gunhild er samme kvinde som Tove fra Venden, eller om de er to forskellige.

Noter

  1. ^ Lund, s.7
  2. ^ Lund, s. 86. Judland er Jylland. Med Svein Otto sigtes til Sven Tveskæg. Delingen i de tre bispedømmer i 948 er dokumenteret i tre kongebreve fra 947, jvf. Lund s. 254
  3. ^ Lund, s.100

Litteratur

  • Adam af Bremens krønike. Dansk udgave ved Allan A. Lund. Illustreret af Jørgen Kraglund. 300 sider. Forlaget Wormianum 2000. ISBN 87-89531-01-9
  • Steffen Heiberg (2004). Danske dronninger i tusind år. København: Gyldendal. s. 17. ISBN 87-02029-46-4.; s. 17
Foregående: Dronning af Danmark
muligvis er Gunhild identisk med "efterfølgeren" Tove 		Efterfølgende:
Thyra Dannebod Tove(???) eller Gyrid