Guido af Arezzo
I denne artikel vil vi i detaljer undersøge virkningen af Guido af Arezzo på vores moderne samfund. Siden dens fremkomst har Guido af Arezzo fanget opmærksomheden hos eksperter og den brede offentlighed, hvilket har skabt debat, kontrovers og endeløse modstridende meninger. Vi vil dykke ned i dens historie, analysere dens relevans i den aktuelle kontekst og diskutere mulige fremtidige scenarier. Uden tvivl har Guido af Arezzo sat et dybt spor i vores liv, og forståelsen af dens indflydelse er afgørende for at forstå verden omkring os. Læs videre for at finde ud af alt, hvad du behøver at vide om Guido af Arezzo.
| Guido af Arezzo | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 992  Arezzo, Italien, Pomposaklosteret[1], Italien |
| Død | 1050 Arezzo, Italien |
| Uddannelse og virke | |
| Elev af | Pave Sylvester 2. |
| Beskæftigelse | Musikolog, musikteoretiker, opfinder, forfatter, munk |
| Fagområde | Musik |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Guido af Arezzo (født ca. 995, død efter 1033) var en italiensk musikteoretiker. Guido spillede en vigtig rolle i udviklingen af et notationssystem.
Det var Giudo, der "opfandt" skalaen og gav dens tonetrin navne efter de 6 første linjer i "Ut queant laxis", en hymne til Johannes Døber fra 8. årh. (tilskrevet Paulus Diaconus).:
Ut queant laxis
resonare fibris
Mira gestorum
famuli tuorum,
Solve polluti
labii reatum,
Sancte Iohannes.
- Si, den 7. tone i skalaen er Johannes' initialer, som man ser.
Ut er i de fleste sammenhænge erstattet af det mere åbne Do, som det f.eks. afspejler sig i benectiner-nonnen Cecile Gertken, OSB (1902–2001)'s gendigtning:
Do let our voices
resonate most purely,
miracles telling,
far greater than many;
so let our tongues be
lavish in your praises,
Saint John the Baptist
 | Spire Denne musikrelaterede biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |