Gudsageren
I dag er Gudsageren et emne, der har fanget opmærksomheden hos mange mennesker rundt om i verden. Med den stigende betydning af Gudsageren i vores moderne samfund, er det afgørende at forstå dets indflydelse på forskellige aspekter af dagligdagen. Fra Gudsageren på et personligt plan til dets indflydelse på den globale økonomi, vil denne artikel undersøge de forskellige aspekter af Gudsageren og dets relevans i nutidens verden. Gennem en detaljeret analyse af Gudsageren håber vi at give et bredere syn på dette emne og dets betydning i dag. Læs videre for at opdage mere om Gudsageren og hvordan det har formet den måde, vi lever på i dag!
Gudsageren er Brødremenighedens kirkegård i Christiansfeld. Karakteristisk er alle gravene ens med en flad gravsten, der vender mod øst. Kvinderne ligger begravet til i den østlige del og mændene i den vestlige.
Kirkegården blev grundlagt i 1773 og den blev indviet med den første begravelse foretaget 2. april 1774 (menighedens første dødsfald var dog allerede 26. september 1773), og siden er ca. 2.000 blevet begravet på Gudsageren. I modsætning til de fleste danske kirkegårde bliver gravene ikke sløjfet, men får lov at ligge i al evighed.
Gudsageren blev fredet i 1988.
I 1990'erne blev alle gravstenene registreret og anbragt på en støbt sokkel.[1]
De gamle træer langs de centrale gangstier og på Kirkegårds Alle blev fældet i 2018 og erstattet med nye.
-
Indgang og Kirkegårdsalle -
Parti af kirkegården -
Første gravsted på Gudsageren -
Lysthus på kirkegården -
Mindesmærke for omkomne fra Slaget ved Kolding -
Mindesmærke for sognets omkomne i 1. verdenskrig -
Kirkegården i 2017
.3.621--2--1.ajb.jpg)
.7.621--2--1.ajb.jpg)
Referencer
Eksterne henvisninger
- Gudsageren Arkiveret 16. februar 2005 hos Wayback Machine
- Christiansfeld Centret Arkiveret 19. januar 2016 hos Wayback Machine