Grønirisk er et emne, der har tiltrukket sig stor interesse de seneste år. Dens relevans er indiskutabel, da den påvirker adskillige aspekter af dagligdagen. I denne artikel skal vi analysere i detaljer de forskellige tilgange og perspektiver, der findes på Grønirisk, samt dens indflydelse på nutidens samfund. Gennem udtømmende forskning og undersøgelse af specifikke cases vil vi søge at give en bred og komplet vision af dette emne. Derudover vil vi også undersøge de mulige løsninger og forslag, der er blevet fremsat for at løse problemerne relateret til Grønirisk.
Grønirisk | |
---|---|
![]() | |
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Animalia (Dyr) |
Række | Chordata (Chordater) |
Klasse | Aves (Fugle) |
Orden | Passeriformes (Spurvefugle) |
Familie | Fringillidae (Finker) |
Slægt | Chloris |
Art | C. chloris |
Videnskabeligt artsnavn | |
Chloris chloris (Linnaeus, 1758) | |
Kort | |
![]() Udbredelsen af grønirisk
Kun sommer Standfugl Vintergæst Introducerede bestande | |
Synonymer | |
Carduelis chloris | |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Grønirisken (Chloris chloris) er en cirka 15 centimeter stor og kraftig finke, som er udbredt i Europa og dele af Mellemøsten og Nordafrika. I Danmark er grønirisken meget almindelig med en ynglebestand på omkring en halv million par. Fuglen ses ofte om vinteren i mindre flokke, f.eks. ved foderbrættet.
Grønirisken kendes på det kraftigt gule vingebånd. Hannen er olivengrønlig, mens hunnen er mere brunlig. Ungfuglene er stribede.
![]() |
Sang fra grønirisk
format=Ogg
Er der problemer med lyden? Se da eventuelt Hjælp:Ogg Vorbis eller "Media help" (engelsk) |
Sangen er sammensat af kanariefugleagtige triller og indimellem en dyb snorkelyd, dzyyei, der også kan minde om kvækerfinkens kaldestemme. Den udføres ofte under sangflugt, hvor fuglen flyver i zigzag på stive vinger, hvilket kan minde om flugten hos en flagermus eller en stor sommerfugl.[1]
Grøniriskens foretrukne ynglested er parkagtige områder og skovbryn, gerne med indslag af nåletræer, men aldrig i ren, gammel løvskov.[2] Den kan således være særlig almindelig i villakvarterer, sommerhusområder og på kirkegårde.
Den bygger sin rede skjult i buskads, gerne et par meter over jorden, hvor hunnen i slutningen af april lægger 4-6 æg, som udruges i løbet af 13-14 dage. Efter yderligere 13-16 dage forlader ungerne reden, selvom de knap er flyvefærdige. To kuld om året er almindeligt.
Grønirisken lever hovedsageligt af frø fra vilde planter, eksempelvis hyben, men er desuden en almindelig gæst på foderbrættet, hvor jordnødder eller solsikkefrø foretrækkes.
Søsterprojekter med yderligere information: |