Græskar-ordenen
I den moderne verden har Græskar-ordenen påtaget sig en afgørende rolle i det moderne samfund. Hvad enten det er inden for teknologi, politik, kultur eller miljø, er Græskar-ordenen blevet et emne med stor relevans og debat. Fra sin oprindelse til sin nuværende effekt har Græskar-ordenen vakt interesse hos akademikere, forskere, opinionsdannere og almindelige borgere. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter relateret til Græskar-ordenen, analysere dets implikationer, udfordringer og mulige løsninger. Tag med os på denne opdagelses- og refleksionsrejse om Græskar-ordenen!
| Græskar-ordenen | |
|---|---|
 Is-Begonia i blomst. | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Division | Magnoliophyta (Dækfrøede planter) |
| Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
| Orden | Cucurbitales |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Græskar-ordenen (Cucurbitales) omfatter følgende familier:
| Familier |
- Anisophylleaceae
- Apodanthaceae
- Begonia-familien (Begoniaceae)
- Garvebusk-familien (Coriariaceae)
- Corynocarpaceae
- Græskar-familien (Cucurbitaceae)
- Datiscaceae
- Tetramelaceae
I det ældre Cronquists system blev de første 4 familier placeret i ordenen Violales i Dilleniidae med Tetramelaceae anbragt i Datiscaceae. De andre familier blev distribueret ud over forskellige ordener.
 | Søsterprojekter med yderligere information: |
