I dagens verden er Gråmåge blevet et emne af stor relevans og interesse for et bredt spektrum af samfundet. Uanset om det er på grund af dets indflydelse på kultur, økonomi, politik eller videnskab, har Gråmåge formået at fange opmærksomheden fra millioner af mennesker rundt om i verden. Dens indflydelse strækker sig til forskellige områder, og dens undersøgelse og forståelse er blevet grundlæggende for at forstå nuværende dynamik. I denne artikel vil vi dykke ned i den fascinerende verden af Gråmåge, udforske dens forskellige facetter og analysere dens betydning i det moderne samfund.
Gråmåge | |
---|---|
![]() | |
Bevaringsstatus | |
![]() Ikke truet (IUCN 3.1) | |
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Animalia (Dyr) |
Række | Chordata (Chordater) |
Klasse | Aves (Fugle) |
Orden | Charadriiformes (Mågevadefugle) |
Familie | Laridae (Mågefugle) |
Underfamilie | Larinae (Måger) |
Slægt | Larus |
Art | L. hyperboreus |
Videnskabeligt artsnavn | |
Larus hyperboreus Gunnerus, 1767 | |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Gråmågen (Larus hyperboreus) er en fugleart i familien mågefugle, der er udbredt cirkumpolart i de arktiske egne. Den forekommer for eksempel omkring Grønlands kyster. Arten er på størrelse med svartbagen med et vingefang på cirka 150 centimeter, men er meget lysere uden sorte vingespidser.
Gråmågen ligner meget hvidvinget måge, men er større. Ungfugle i deres første vinterdragt kendes fra hvidvinget måge på, at gråmågen har lyserødt næb med skarpt afsat sort spids.