I dagens artikel skal vi udforske Grundtvigs Hus i dybden. Fra dets oprindelse til dets relevans i dag, vil vi dykke ned i en detaljeret analyse af dette emne/person/dato. Gennem forskellige perspektiver og ekspertudtalelser vil vi søge at belyse alle aspekter omkring Grundtvigs Hus. Derudover vil vi undersøge dets indflydelse på samfundet, dets indflydelse på forskellige områder og dets rolle i historien. Med en kritisk og udtømmende tilgang tilstræber vi at tilbyde vores læsere en komplet og berigende vision af Grundtvigs Hus, så de kan udvide deres viden og forståelse af dette emne/person/dato, der er så relevant i nutidens verden.
Grundtvigs Hus er en fredet gård i Præstø i det sydøstlige Sjælland. Den har fået navn efter den danske præst og digter N.F.S. Grundtvig, der boede der i halvandet år, mens han var præst i Præstø Kirke i 1821-1822. Den blev fredet i 1921.
Bygningen blev opført til bager Frantz Dems i 1820-1821. Han genbrugte en del af tømmeret fra en tidligere bygning på stedet.[1]
N. F. S. Grundtvig lejede en del af bygningen, da han blev sognepræst i Præstø Kirke fra juni 1821. Grundtvig vendte dog tilbage til København i 1822 for at blive præst i Vor Frelsers Kirke på Christianshavn.[2] Han boede oprindeligt i en nu nedrevet bygning på Torvegade 25.[3] Grundtvig blev valgt til Rigsdagen i Præstøkredsen i 1849.
En senere ejer murermester Niels Hansen udvidede bygningen mod nord i 1856 med to fag. Han opførte også en ny længe i 1862, hvorfra han drev et bryggeri.[1]
Grundtvigs Hus er en lang bygning i ét plan. Den er gulkalket med sorte bindingsværk. Over indgangen mod gaden er en kvist i tre fag. Sidelængen fra 1862 er bygget i bindingsværk.[1]