Grevskabet Zollern

I denne artikel vil vi udforske virkningen af ​​Grevskabet Zollern på det moderne samfund. Siden dets fremkomst har Grevskabet Zollern fanget opmærksomheden og interessen hos adskillige mennesker rundt om i verden, hvilket har skabt debat og refleksion over dets indflydelse på forskellige områder af dagligdagen. Gennem denne analyse vil vi undersøge dens konsekvenser for kultur, økonomi, politik og teknologi for bedre at forstå dens betydning og relevans i dag. Ligeledes vil vi analysere, hvordan Grevskabet Zollern har udviklet sig over tid, tilpasset sig sociale transformationer og bidraget til forandring og innovation i forskellige samfundssfærer.

Grevskabet Zollern Grafschaft Zollern
Territorium i Det Tysk-romerske rige
1052–1576
Flag Våbenskjold
Grevskabet Zollern omkr. 1370
Hovedstad	Hechingen
Regeringsform	Monarki
Greve
• –1061	Burchard 1.
• 1525–1576	Karl 1.
Historie
• Etableret	ca. 1052
• Delt mellem Hohenzollern-Sigmaringen, Hohenzollern-Hechingen og Hohenzollern-Haigerloch	1576
Efterfulgte Efterfulgt af Hertugdømmet Schwaben Hohenzollern-Sigmaringen Hohenzollern-Hechingen Hohenzollern-Haigerloch

Grevskabet Zollern (tysk: Grafschaft Zollern), senere Grevskabet Hohenzollern, var et grevskab i Det tysk-romerske rige, der eksisterede fra 1061 til 1576. Dets område lå i den centrale del af den nuværende tyske delstat Baden-Württemberg. Dets hovedstad var byen Hechingen.

Det tyske fyrstehus Huset Hohenzollern har sin oprindelse i Grevskabet Zollern.

Historie

Ifølge den middelalderlige krønikeskiver Berthold von Reichenau blev adelsmanden Burchard, Greve af Zollern (af Zolorin) født før 1025 og døde i 1061. Slægten Zollern fik titel af greve af Kejser Henrik 5. i 1111.

Ved Grev Karl 1.'s død i 1576, blev grevskabet delt mellem hans tre sønner:

• Eitel Friedrich 1. (1545-1605) blev greve af Hohenzollern-Hechingen.
• Karl 2. (1547-1606) blev greve af Hohenzollern-Sigmaringen.
• Christoph (1552-1592) blev greve af Hohenzollern-Haigerloch.