Gravhund
I den brede verden af Gravhund finder vi en mangfoldighed af aspekter og tilgange, der inviterer os til at udforske og forstå yderligere. Fra dets indvirkning på det nutidige samfund til dets relevans i historien har Gravhund været genstand for adskillige debatter og refleksioner. I denne artikel vil vi dykke ned i de forskellige facetter af Gravhund og fremhæve dets betydning og indflydelse på forskellige områder. Gennem en detaljeret analyse vil vi udforske implikationerne og konsekvenserne forbundet med Gravhund, med det formål at give en komplet og berigende vision af dette fascinerende emne.
En gravhund (Canis lupus familiaris) er en lavstammet hunderace avlet med henblik på jagt i andre dyrs grave (f.eks. grævling og ræv).På jagt i Danmark bruges den både som gravsøgende hund og som støver.[1]
Gravhund er en af de mest populære hunderacer. Blandt andet har det danske kongehus i en længere årrække haft gravhunde.
På tysk og engelsk hedder gravhund 'dachshund' (=grævlingehund). Gravhunde blev avlet bl.a. med det formål at få små, hurtige jagthunde, som kunne bevæge sig ned i huller og tunneler.
I dag er hunden dog i lige så høj grad en familie- og selskabshund.
Dens levetid er 12-16 år.
Typer
Hovedtyperne er
- Korthåret
- Langhåret
- Ruhåret
De opdeles desuden i
- miniature (op til 30 cm i brystomfang, vejer nogle få kg)
- dværg (mellem 30 og 35 cm i brystomfang og vejer 4 – 5 kg)
- standard (over 35 cm i brystomfang og vejer omkring 9 kg)
samt farve og aftegninger.
Referencer
- ^ Vogdrup-Schmidt, Mathias (2020). Danmarks Jagthunde, 1. udgave. Indblik. ISBN 978-87-93959-36-1.
Eksterne henvisninger
 | Spire Denne artikel om dyr er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |