Denne artikel vil behandle spørgsmålet om Grafem, som er af yderste vigtighed i dag. Grafem er et emne, der har vakt stor interesse og debat på forskellige områder, hvad enten det er på det sociale, politiske, økonomiske eller videnskabelige område. Dette er et komplekst problem, der kræver en detaljeret og dybdegående analyse for at forstå dets implikationer og konsekvenser. Grafem har fået relevans i de senere år på grund af dets indflydelse på samfundet og menneskers dagligdag. Denne artikel vil forsøge at give et omfattende overblik over Grafem, der behandler dets forskellige perspektiver og dets betydning for samfundet generelt.
Et grafem er den fundamentale enhed i et skriftsystem. Typer af grafemer er blandt andet bogstaver, kinesiske tegn, tal, skilletegn og andre tegn.
I fonologisk ortografi svarer et grafem til et fonem. I ikke-fonemiske skriftsystemer, kan flere grafemer stå for et fonem; disse kaldes da digrafer (to grafemer for et fonem) og trigrafer (tre grafemer for et fonem).
Et fonem kan også i enkelte tilfælde blive repræsenteres af flere grafemer. For eksempel kan fonemet k i dansk repræsenteres af grafemerne k, c og q. På samme måde kan fonemet f i engelsk repræsenteres både af grafemet f og af digrafen ph.
Forskellige glyffer kan også repræsentere samme grafem, hvilke betyder at de er allografer. For eksempel haves det lille bogstav a i to varianter; med eller uden “krog” i toppen. Ikke alle glyfer er grafemer i den fonologiske betydningen; for eksempel repræsenterer logogrammet & det latinske ordet et, som betyder og, og består af to fonemer.