Glansbladet hæg
I artiklen, som vi præsenterer nedenfor, vil vi behandle emnet Glansbladet hæg på en bred og detaljeret måde. Glansbladet hæg er et emne, der har skabt stor interesse og debat de seneste år på grund af dets betydning i nutidens samfund. Igennem denne artikel vil vi analysere forskellige aspekter relateret til Glansbladet hæg, fra dets historiske oprindelse til dets relevans i den moderne verden. Derudover vil vi udforske forskellige perspektiver og meninger fra eksperter på området med det formål at tilbyde en komplet og dybdegående vision af Glansbladet hæg. Uden tvivl vil denne artikel være meget nyttig for dem, der ønsker at lære mere om dette emne og dets implikationer i dag.
| Glansbladet hæg | |
|---|---|
 Glansbladet hæg har en smuk blomstring. | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Division | Magnoliophyta (Dækfrøede planter) |
| Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
| Orden | Rosales (Rosen-ordenen) |
| Familie | Rosaceae (Rosen-familien) |
| Slægt | Prunus (Kirsebær) |
| Art | P. serotina |
| Videnskabeligt artsnavn | |
| Prunus serotina Ehrh. | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Glansbladet hæg (Prunus serotina) er en stor busk eller et op til 15 meter højt træ, der i Danmark er hyppigt plantet i hegn og forvilder sig nemt. Det ligner alm. hæg, men bladene er blanke og hårløse på oversiden. Kronbladene er kun op til 4 mm lange. Planten kaldes også for Sildig Hæg og kan bl.a. anvendes til kryddersnaps.
Beskrivelse
Glansbladet hæg er et mellemstort, løvfældende træ med en uregelmæssig, opstigende vækstform. Unge træer er brede og buskagtige. Barken har først en rødbrun lysside og en grøn skyggeside. Senere bliver den mørkt gråviolet, men snart skaller den af i smalle strimler. Gammel bark er rødbrun og furet. Knopperne er spredte, kegleformet og spids i grønne og brune farver.
Bladene er omvendt ægformede med grove tænder langs den bølgede rand. Oversiden er skinnende blank og mørkegrøn, mens undersiden er bleggrøn med hårklædning langs den inderste del af midterribben. Høstfarven er gul. Blomstringen foregår i maj, hvor de enkelte, hvide blomster er samlet i oprette stande. Frugterne er rødbrune stenfrugter, som modner (alt for) godt og spirer villigt.
Rodnettet er kraftigt og dybtgående. Frugterne er giftige og bitre. Planten betragtes som landskabsukrudt.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 10 × 2,5 m (50 × 25 cm/år).
Voksested
Træet hører hjemme i de blandede løvskove i det nordøstlige USA.
I området omkring Roosevelt i New Jersey i USA, findes arten i skove og som pionertræ sammen med bl.a. Konvalbusk, alm. robinie, alm. tulipantræ, amerikansk bøg, amerikansk knapbusk, amerikansk nældetræ, amerikansk platan, amerikansk vin, blyantene, brunfrugtet surbær, hvid ask, hvid hickory, klatrevildvin, koralsumak, pennsylvansk vokspors, rødløn, skovtupelotræ, sukkerbirk, sumpeg, sumprose, virginsk ambratræ, virginsk troldnød, virginsk vinterbær, weymouthfyr og østamerikansk hemlock[1]
Advarsel
Planten er under observation som landskabsukrudt. Naturstyrelsen advarer derfor imod, at man planter den i det åbne landskab[2].
 | Søsterprojekter med yderligere information: |
Noter
Kilder
- Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.