I dag er Giancarlo Antognoni et emne, der skaber stor interesse og gennemslagskraft i samfundet. Hvad enten det er på grund af dets historiske relevans, dets indvirkning på folkesundheden, dets indflydelse på populærkulturen eller dets relevans på forretningsområdet, har Giancarlo Antognoni fanget millioner af menneskers opmærksomhed rundt om i verden. Fra dets oprindelse til dets udvikling i dag har Giancarlo Antognoni været genstand for debatter, analyser og undersøgelser, der søger at forstå dets omfang og betydning. I denne artikel vil vi udforske de forskellige facetter af Giancarlo Antognoni og dens indflydelse på forskellige aspekter af vores liv.
Giancarlo Antognoni | |||
---|---|---|---|
| |||
Personlig information | |||
Fulde navn | Giancarlo Antognoni | ||
Født |
1. april 1954 (71 år) Marsciano, Italien | ||
Højde | 177 cm. | ||
Position | Offensiv midtbane | ||
Seniorkarriere* | |||
År | Hold | Kampe† | (Mål)† |
1970–1972 | Asti Ma.Co.Bi. | 27 | (4) |
1972–1987 | Fiorentina | 341 | (61) |
1987–1989 | Lausanne Sport | 51 | (7) |
Landshold | |||
1974–1983 | Italien | 73 | (7) |
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga. † Kampe (mål). |
Giancarlo Antognoni (født 1. april 1954 i Marsciano, Italien) er en italiensk tidligere fodboldspiller (offensiv midtbane), og verdensmester med Italien ved VM 1982.
På klubplan tilbragte Antognoni størstedelen af sin karriere hos Firenze-storklubben Fiorentina.[1] Han spillede hele 15 sæsoner for klubben, som han var med til at sikre en Coppa Italia-titel i 1975. Han stoppede sin karriere i 1989 efter et ophold hos schweiziske FC Lausanne-Sport.
For Italiens landshold spillede Antognoni hele 73 kampe hvori han scorede syv mål. Hans første landskamp var en EM-kvalifikationskamp på udebane mod Holland 20. november 1974.[2] I de følgende år repræsenterede han Italien ved både VM 1978 i Argentina og EM 1980 på hjemmebane.[3][4]
I 1982 blev Antognoni verdensmester med landsholdet ved VM i Spanien.[5] Han spillede seks ud af italienernes syv kampe i turneringen, kun finalesejren over Vesttyskland var han ikke med i. VM-triumfen blev hans sidste slutrunde med landsholdet.